DSB vil tage store tab i regnskabet

Statens jernbaneselskab udsatte præsentationen af et nyt regnskab for 2010 efter diskussioner om hensættelser.

DSB har svært ved at overholde køreplanen. I hvert fald når det gælder præsentationen af regnskabet for 2010.

For en måned siden blev den første præsentation af tallene med kort varsel udsat et døgn, og koncernchef Søren Eriksen blev fyret.

I går havde bestyrelsen bebudet, at den ville gennemføre pressemøde og fremlægge et nyt årsregnskab som konsekvens af krisen i datterselskabet DSBFirst. Men også denne gang blev pressemødet med ganske kort varsel udsat.

Nu er planen, at det nye årsregnskab lægges frem for offentligheden torsdag morgen. Fra togselskabets hovedsæde i Sølvgade i København lød meldingen onsdag, at der først torsdag gives kommentarer fra ledelsen og bestyrelsesformand Mogens Granborg. Ifølge Morgenavisen Jyllands-Postens oplysninger blev onsdagens møde meget langvarigt, da der opstod store diskussioner mellem revisionen og bestyrelsen om, hvor store hensættelser der kan gennemføres på 2010-regnskabet.

Genåbner regnskabet

..

Læs også