LD fanget i Parken-aktier

Interessen for at købe LD's aktiepost er stort set forsvundet, og foreningen overvejer at fortsætte i Parken som passiv minoritetsaktionær. Erik Skjærbæk og Karl Peter Korsgaard Sørensen forsøgte sidste sommer at købe aktieposten, men de har ikke længere brug for LD's aktier.

Interesserede købere har tidligere sværmet om LD's hovedkontor ved søerne i København for at overtage foreningens aktiepost i Parken, men selskabets to storaktionærers magtdemonstration i mandags har skræmt potentielle købere langt væk.

Ved generalforsamlingen i Parken tidligere på ugen satte Erik Skjærbæk og Karl Peter Korsgaard Sørensen nemlig en fed streg under, at de reelt sidder på magten i den københavnske underholdningskoncern via deres aktieposter, der i alt udgør lige under 40 pct. af stemmerne i Parken.

Det har skræmt de mange potentielle købere, der har summet om LD's aktier i snart et år, væk, da alle nu kan se, at aktieposten reelt ikke giver nogen form for magt i Parken.

Direktør i LD Carsten Koch erkender da også, at LD har lagt sine hede salgsønsker en smule på is. Han overvejer i stedet at lade LD forsætte som passiv mindretalsaktionær og så håbe på det bedste.

»Det er en mulighed, at vi bare fortsætter som passiv minoritetsaktionær og håber på, at vi får de fornødne informationer fra selskabet, og at ejerne er ligeså gode til at drive selskabet, som de giver udtryk for,« siger Carsten Koch, der understrger, at Parken-aktien fylder meget lidt i LD's samlede portefølje.

Rigmænd ville købe

..

Læs også