Renten topper snart

ECB og markedet bliver sat på en prøve de næste måneder, for inflationen fortsætter op endnu en tid.

Sidste torsdag føltes næsten som en historisk dag, da Den Europæiske Centralbank (ECB) tog afsked med de historisk lave renter. Det er sikkert tilfældet for de næste par år, og så ser vi, hvordan verden har det. Tilbage i 2006, da Japan hævede renten, troede man at nulrente-perioden var ovre, men få år senere blev renten sat ned igen. Alle de europæiske renter stiger, det kan der være en del årsager til. Lige nu er det inflationen og ECB's renteforhøjelser, som driver markedet.

Selve beslutningen sidste torsdag havde ECB signaleret allerede i marts, så det interessante var, hvad chefen for ECB, Trichet, ville fortælle os. Jeg vil vurdere hans udtalelser som temmelig defensive, hvilket jeg tolker som en politisk hensyntagen. ECB har tradition for ikke at sige mere end højst nødvendigt, men Trichet fremstod dog ikke som en inflationsbekæmper. Højere renter er ikke velkomne i de gældsplagede EU-lande, så han er relativt forsigtig på det område.

Af hans kommentarer fremgår dog, at ECB fortsat ser stigende råvarepriser, samt at indirekte skatter og afgifter stiger mere end forventet i en række EU-lande. Sagt mellem linjerne ser han et stigende inflationspres, så markedets forventning om flere renteforhøjelser er ganske rimelig.

En inflationskilde, som ECB stadig ikke kommunikerer med os om, er prisstigningerne fra Kina. Jeg mener, at de mange prisstigninger i Kina vil blive overført til Europa pga. vores store import fra landet. Vi kan ikke vide, hvor meget fokus ECB har på den faktor, da centralbanken ikke nævner det. En ansat hos den schweiziske centralbank har derimod i sin fritid regnet på dette fænomen.

Specielt Tyskland og Belgien bliver ramt af stigende importpriser fra Kina. Belgiens import fra Kina udgør 3,25 pct. af BNP, og Tyskland ligger på ca. 2,5 pct. I Frankrig er det f.eks. kun 1 pct. af det samlede BNP. Tysklands import fra Kina er faktisk den højeste fra et enkelt land, som eksempel er den 25 pct. højere end importen fra Frankrig.

Men der er yderligere en dimension, for der er en enorm priskonkurrence i detailhandlen i Tyskland, meget kraftigere end i f.eks. Italien. Det betyder, at enhver prisstigning på importerede varer skal føres videre til kunderne i Tyskland. At lige nøjagtig Tyskland vil opleve den højeste inflation i EU vil skabe kraftige spændinger i ECB, men også politisk de næste seks måneder.

Det gyldne spørgsmål er, hvornår de forskellige komponenter i inflationen sætter ind og når deres højdepunkt. Inflationen i EU blev på 2,6 pct. i marts, hvilket bl.a. skyldes den høje oliepris. Det var den første måned, hvor olieprisen rigtigt slog igennem. Min holdning er stadig, at der er olieudbud nok. Prisstigningerne skyldes alene usikkerhed om forsyningerne. Mit bud er derfor, at olieprisen falder inden for de næste tre til fire måneder og derefter ikke længere giver noget inflationspres.

Fødevarerne er blevet dyrere, det ved vi alle, men det fortsætter heller ikke uendeligt. I mit eget firma bruger vi ”Lundgreen's Food Index” som indikator, der peger på, at inflationseffekten skal flade ud til efteråret.

Den ukendte komponent er prisstigningerne fra Kina, men jeg antager, at effekten er relativ langstrakt, da kinesiske eksportører vil gøre meget for at undgå prisstigninger. Nogle indikationer tyder på, at de er begyndt at komme, og min forventning er, at det bliver tiltagende. Om det falder sammen med andre inflationskilder til sommer, eller om prisstigningerne tager over til efteråret som en ny inflationskilde, har jeg ikke konkluderet på endnu.

Lige nu er mit billede af inflationen, at den topper omkring august på et niveau over 3 pct., måske 3,5 pct. Herefter tror jeg på en faldende inflation frem til midt 2012, men effekten fra Kina kan ændre det billede til enhver tid.

Den 8. september, på det første møde i ECB efter sommerferien, hæver de renten som en reaktion på den høje inflation. Det vil i givet fald være den tredje renteforhøjelse efter den anden, der kommer til juni. På samme tid tror jeg, at hele rentekurven topper fra de korte til lange renter. Markedet vil på det tidspunkt være usikker på inflationen og specielt på, om ECB vil hæve renten yderligere. Hvis antagelsen om, at prisstigninger fra Kina udpræget rammer Tyskland, vil diskussionen ikke blive nem.

En forventning til rentemarkedet, om det skal op eller ned, er langt fra det eneste, der skal indgå i beslutningsprocessen om styringen af renterisici. Men hvis nogen spørger til den del, nemlig den pragmatiske, eller forventningen, så ville jeg afsikre renten to år frem.

Enten er inflationen faldet igen, og den økonomiske vækst er måske ikke så høj som ønsket, og dermed er renterne også lavere igen. Alternativt er væksten kommet i gang, hvor renterne eventuelt er steget yderligere, men så er der ligeledes større indtægter til en højere rentebetaling. To år er den periode, som jeg mener, at der skal bygges en bro over.

Peter Lundgreen, direktør for det uafhængige rådgivningsfirma Lundgreen's Capital, giver her sit bud på nogle af de centrale risici, som beslutningstagere i virksomheder med internationale forretninger bør ofre særlig opmærksomhed lige nu. Lundgreens geografiske fokus er på Europa, USA og Asien.

Læs også