De danske aktier begynder mandagen i rødt: Danske Bank er et af ganske få lyspunkter

At investere i en grøn fremtid

Ideer: Samfundet skal bruge nye produkter for at nå målet om at halvere CO2-udslippet.

Uanset, hvor jeg går hen, får jeg masser af forretningsideer - men ideer til produkter, som kan hjælpe vores samfund med at gøre noget ved problemerne med klimaforandring, kan ikke udtænkes hurtigt nok. Klimaforandring er en alvorlig trussel mod forretningslivet, og derfor bør forretningslivet også være en del af løsningen.

Flere virksomheder har allerede indført nye standarder, der sætter fokus på nødvendigheden af at reducere og genanvende, men forandringen sker ikke så hurtigt, som den bør. Der er behov for avancerede teknologier og rene energialternativer, hvis målet om at halvere CO2-udslippet skal nås - og det skal det, hvis klimaforandringerne skal bremses. Men der er stadig ikke udviklet en brøkdel af de nye produkter, som samfundet skal bruge for at undgå katastrofen: supereffektive vandvarmere, forbedrede køle- og fryseteknikker, avancerede byggematerialer, og opsamling af regnvand - listen er lang.

Der findes allerede flere spændende produkter på markedet. Smarte vinduer, som automatisk kan øge eller formindske gennemskinneligheden, hvorved det bliver muligt at fastholde behagelige temperaturer. Effektiv LED-belysning. Energibesparende forbedringer inden for bygningsdesign. Sensorteknologi, som er medhjælpende til, at sparsomme ressourcer anvendes mere fornuftigt.

En ny generation
af hybridbiler, der forurener mindre, anvendes allerede. Iværksættervirksomheder udvikler nye teknologier, som skal anvendes til at opsamle det CO2, der frigives, når kul og naturgas afbrændes. Paraboliske spejle, der er deployeret i Afrikas ørken, producerer grøn el. Mange af disse spændende tiltag er blevet evalueret af Virgins rådgivende investeringskomité. Hos Virgin ser vi ægte muligheder inden for dette felt og har derfor foretaget enkelte investeringer.

En af nøglerne til at redde vores miljø er at fremstille mere rene brændstoffer, som ikke udskiller CO2, når de afbrændes. For at biobrændstof kan blive et levedygtigt alternativ til benzin, skal massive mængder af det råmateriale, som skal bruges til at fremstille det flydende brændstof, være tilgængeligt, og det færdige produkt skal kunne konkurrere med traditionelle brændstoffer på prisen. De mest almindelige typer råmateriale til fremstilling af genanvendeligt brændstof er sukkerrør og majs (sidstnævnte bruges til stort set alt ethanol, der sælges i USA). I Asien bruges også tapioka, kartofler og andre stivelsesmidler. Dog har jeg svært ved at se fordelen ved at dyrke fødevarer og bruge dem til energi, når der er mennesker i verden, som sulter, og priserne på basale fødevarer er stigende.

Virgins studier har vist, at cellulosisk biomasse samt affald fra landbrug, byspildevand og dyr er bedre alternativer. Præriegræs, piletræer, majsstængler og halm kan anvendes til at fremstille cellulosisk ethanol. Forskningen resulterede i, at Virgin Green Fund investerede i Gevo, der er en virksomhed i verdensklasse med speciale i at omdanne biomasse til butanol.

Men dette er kun en mulig kilde til biobrændstof i de lande, som har store prærieområder - det gælder ikke nødvendigvis resten af verden. På Vanuatu-øerne i Stillehavet, har den australske iværksætter Tony Deamer haft held til at anvende kokosolie som brændstof i motorkøretøjer. Potentielt kan denne virksomhed være med til at genoplive det faldende marked for kopra, dvs. frøhvide fra kokosnødder, og derudover have vidtrækkende miljømæssige fordele. Det omfattende arbejde med at få frøhviden ud gør dog, at råmaterialet ikke er egnet til at forsyne markedet med biobrændstof på verdensplan, men på lokalplan er det en fremragende løsning.

Forskere og iværksættere, der arbejder inden for dette område, skal ikke nødvendigvis finde et enkelt biobrændstof, som kan gøre alt for alle.

I stedes skal og bør der udvikles en bred vifte af løsninger, der fungerer godt i forskellige miljøer, til forskellige formål og i forskellige størrelsesordener.

Vi bør herefter være i stand til drastisk at reducere CO2-udslippet ved at indføre bioethanol til generel brug i biler og busser. Udfordringen består i at udvikle biobrændstoffer, som kan tilpasses forsyningen til et marked, men som ikke skader atmosfæren, ikke medfører skovrydning og ikke bruger af de vitale fødevarelagre, der skal brødføde verdens voksende befolkning.

Arbejdet er i
gang. Imperium Renewables har åbnet et af verdens største raffinaderier for biodiesel i Grays Harbor i staten Washington, USA. Raffinaderiet kan fremstille op mod 400 mio. liter biobrændstof hvert år. Mens dette anlæg primært anvender raps, der dyrkes i Nordamerika og Canada samt soja og mange andre afgrøder, så har John Plaza, der er direktør for Imperium Renewables, også ansvaret for udviklingen af et biobrændstof som skal bruges i jetjagere. Brændstoffet laves på alger, som kan dyrkes i enten fersk- eller saltvand.

Der er mange,
som forventer, at regeringerne og non- profitorganisationer skal løse de udfordringer, vi står overfor. Men med et stigende befolkningstal og det deraf følgende pres på miljøet, skal vores løsninger være både tekniske såvel som sociale - og forretningslivet skal også være en del af ligningen. Iværksættere kan og bør arbejde for en fællessag ved at udvikle produkter, der tilgodeser vores samfunds største problemer: at redde planeten, skabe job og understøtte økologisk mangfoldighed.

Læs også