It-ansatte forgyldes efter rekordregnskab

Intels ansatte nyder på flere områder godt af det rekordstore overskud hos it-giganten.

Foto: AP/Eric Risberg

Efter det bedste regnskab i mands minde griber verdens største chipselskab, Intel, til lommerne og skruer op for både bonus-udbetalingerne og fridagene til sine ansatte.

Intel kom ud af 2010 med et regulært rekordregnskab, som topchef Paul Otellini ikke tøver med at kalde "det bedste i Intels historie."

Du kan læse mere om regnskabet her.

De mange penge i kassen får nu selskabet til at udbetale fire gange den normale bonus til sine ansatte, skriver teknologi-sitet Venturebeat.

Desuden har Intel besluttet at betale sine ansatte, hvad der svarer til tre dages løn oven i den ekstra bonus.

I det hele taget er mange af de store amerikanske teknologivirksomheder begyndt at fire på lønposerne for tiden.

Også HP har skruet op for lønnen, mens Google i november gav sine ansatte en lønstigning på 10 procent, skriver Venturebeat.

BRANCHENYT
Læs også