Texas Instruments: Indtjening lidt lavere end ventet

Amerikanske Texas Instruments, den største producent af computerchips, kom ud af første kvartal med et nettooverskud på 666 mio. dollar mod 658 mio. dollar i første kvartal året før.

Resultatet var lidt dårligere end ventet af analytikeres som Bloomberg News havde spurgt. Indtjeningen pr. aktie blev 55 cent, mens analytikernes havde ventet 58 cent. Salget blev derimod som ventet, da det kom ud på 3,39 mia. dollar, hvilket også var analytikernes forventning.

Lavere salg til Japan efter jordskælvet samt faldende salg til mobiltelefoner vil påvirke resultat og omsætning i andet kvartal. Texas Instruments venter et resultat pr. aktie på 52-60 cent og en omsætning på mellem 3,41 mia. dollar og 3,69 mia. dollar. Analytikere havde ifølge Bloomberg News ventet 63 cent i indtjening pr. aktie og 3,53 mia. dollar i omsætning...

Læs også