Kom på mental omgangshøjde

Virksomhedens dybt indarbejdede mentale modeller og grundlæggende antagelser kan blive en hæmsko for virksomhedens udvikling. Især når ledelse og medarbejdere ser verden gennem ruder, der er duggede af fortidens sandheder.

En stor del af danskerne går til psykolog eller coaching med mere eller mindre sygelige tilstande, som, de oplever, spænder ben for deres liv og hverdag.

Mange af dem vil sandsynligvis blive hjulpet med brug af kognitiv adfærdsteori, som tager udgangspunkt i, at kilden til problemet og forandring af en uønsket tilstand skal findes i de tankemæssige mindset eller skemaer, som vi udvikler tidligt i livet, og som er bestemmende for vores adfærdsmønster.

Mindset er overordnet at betragte som et »outlook, attitude, mentality, philosophy, patterns of thinking, paradigm.« Der er altså tale om en indstilling, en tilgang eller en verdensanskuelse, der resulterer i en kognitiv bias - en slags mental selektiv hørelse, der lader visse input gå ind ad det ene øre og ud ad det andet, og skærpes over for andre; identificerer noget som uvedkommende baggrundsstøj, forvrænger lyden eller skruer volumen op for anden information.

Mindset er dermed et filter, hvorigennem vi oplever og handler på verden, og grundtanken er, at man er, hvad man tænker - og mindsettet er bestemmende for, hvordan vi tænker og handler.

Mindset-begrebet finder i disse år stigende anvendelse inden for samfundsvidenskaben og den erhvervsøkonomiske forskning og ikke mindst praksis. Interessen for mindset rækker i dette tilfælde ud over psykoterapeutisk tolkning af begrebet og fokuserer ikke alene på enkeltindividers gøren og laden på arbejdspladsen som resultat af deres mindset, men på virksomheders mindset og deraf følgende holdninger og handlinger.

Denne tilgang til mindset repræsenteres blandt andre af ledelsestrendmæssige ” first movers” i de globale managementrådgivningsfirmaer, storsælgende business-litteratur inden for den psykologiske genre, ledelses-blogs fra blandt andre Harvard Business Review og MIT Sloan Management Review samt i titler på workshops og indlæg holdt af toneangivende ledelsesrådgivere såsom HRM- og ledelsesguruen Dave Ulrich.

Såvel forskere og praktikere opererer i stigende grad med begreber såsom ” employee mindset” og ” corporate mindset”, hvor udgangspunktet er, at en gruppe af mennesker, f.eks. en virksomhed, agerer ud fra et bestemt mindset eller verdenssyn med dertil hørende klarsyn, blinde pletter og optisk bedrag. Mindset ses i denne sammenhæng som virksomhedens dybt indarbejdede mentale modeller og grundlæggende antagelser, der kan betragtes som kilden til al adfærd i virksomheden.

Årsagen til det tiltagende fokus på mindset er jagten på det, man kunne kalde et ” winning mindset” - altså en verdensanskuelse, der er hensigtsmæssig i forhold til at sikre virksomhedens succes og performance. Og ikke mindst at undgå eller ændre tankemønstre og adfærd, der modarbejder virksomhedens positive udvikling.

En central pointe er her, at virksomheder i nogen udstrækning kan sammenlignes med individer, hvis man f.eks. tager udgangspunkt i det, der inden for institutionel teori kendes som ”aftryks-hypotesen”:

Ganske som individers mindset grundlægges i løbet af den tidlige barndom og opvækst, er virksomheders tankesæt også i væsentlig grad formet af bl.a. branche- og konkurrentsituationen på grundlæggelsestidspunktet samt grundlæggerens ideer, gøren og laden. Disse tankemønstre præger ofte i organisationen, selv længe efter at de vilkår og ideer, der formede dem, er blevet historie, og vedbliver at filtrere virksomhedens virkelighedsopfattelse, selv om rammevilkårene måske har ændret sig på afgørende vis.

I sådanne tilfælde kan mindsettet bliver en hæmsko for virksomhedens udvikling, når den ser verden gennem ruder, der er dugget af fortidens sandheder.

I de fleste brancher er sidste år længe siden; det, der var hensigtsmæssigt ved grundlæggelsen, for 10 år siden eller bare ved den seneste strategiudviklingsproces, er måske gået bag af dansen siden da.

Interessen for mindset retter vores blik mod behovet for løbende at foretage realitetstjek af vores syn på verden i forhold til at være på mental omgangshøjde med virksomhedens nutidige og fremtidige muligheder og trusler.

Hvad gør I i din virksomhed for at skærpe blikket for det, der synes perifert eller ligger helt uden for synsfeltet?

Læs også