Storkunder skrotter Danske Bank

Store danske virksomheder har i løbet af finanskrisen sagt farvel til Danske Bank.

Foto: Ulrich Borch

Danske Banks manglende evne til at stille op med lån og de nødvendige tilsagn under finanskrisen rammer nu banken som en boomerang.

Flere veldrevne danske selskaber har gennem de senere år forladt banken til fordel for andre banker eller skåret ned på deres lån hos Danske Bank markant, hvor det herhjemme typisk er konkurrenten Nordea og i mindre grad Nykredit, der i stedet løber med storkunderne.

Morgenavisen Jyllands-Posten har kendskab til, at en række veldrevne virksomheder herunder Hempel, Lego og Danfoss de senere år i stigende grad har øget deres engagement hos andre banker, herunder primært Nordea på bekostning af Danske Bank, bl.a. fordi Danske Bank ikke har været i stand til at levere den finansielle opbakning under finanskrisen. Samtidig har børsnoterede Bang & Olufsen på grund af utilfredshed med bankens ageren under finanskrisen direkte valgt at forlade Danske Bank efter mere end 30 års samarbejde efter den jyske virksomhed i maj 2009 gennemførte en succesfuld emission.

Pandora-exit

..

Læs også