Et liv med pligten som rettesnor

Carlsberg: Povl Krogsgaard-Larsen er professoren, der blev en del af den absolutte magtelite i Danmark. Han blev formand for Carlsbergfondet og det gamle bryggeri i Valby, som han har kæmpet for at bevare på dansk jord og danske hænder.

Povl Krogsgaard-Larsen er gået gennem livet med en usynlig arm om skulderen. Den har givet ham ro i sjælen og ført ham sikkert igennem utrolige karriereskift og forretningsmæssige dramaer med milliarder og meget mere på spil.

For han er mønsterbryderen, der har fulgt sit hjerte og haft pligten som rettesnor. Selvom det har kostet. Først i forholdet til forældrene, da han fjernede sig fra sin barndoms jordnære rødder og blev belæst videnskabsmand og professor. Og senere da han som 61-årig måtte forlade drømmestillingen som rektor for Danmarks Farmaceutiske Universitet for at blive formand for Carlsbergfondet og det hæderkronede gamle bryggeri i Valby. I utide!

Den slags gør Povl Krogsgaard-Larsen nødigt.

Et kort øjeblik ser han vemodig ud ved tanken, denne ellers så muntre mand, der sidder i stilfulde omgivelser i Carlsbergfondets pompøse ejendom på H.C. Andersens Boulevard og iført sine vanlige hjemmestrikkede sokker fortæller om en tilværelse i pligtens tjeneste. Om et begivenhedsrigt 70-årigt liv, som han har skildret i erindringsbogen ”Bryggerens lærling”, for de seneste ti år er tilbragt for bordenden af den udvikling, der har forvandlet Carlsberg fra at være et regionalt bryggeri til at være en spiller i verdensklasse.

»Jeg har brugt billedet med armen om skulderen, fordi det er en særlig usynlig kraft, som har medvirket til, at jeg har bevæget mig hen i nogle situationer, der igen har udløst andre hændelser. Egentlig et ret utroligt forløb. Det er, som om der har været en mening med tingene. Nu er jeg jo et religiøst menneske, uden at det har taget overhånd, og jeg har følt hånden om skulderen mange gange,« forklarer han og tilføjer, at bogen er skrevet, fordi det forpligter at være mønsterbryder.

Regler gået for vidt

..

Læs også