TV 2 har fået sin livline

Licens: Set med TV 2-øjne varede julen lige til påske, da EU sagde god for, at danske seere skal betale for hovedkanalen. Oven i den beslutning slap TV 2 for at betale 628 mio. kr. i ulovlig statsstøtte.

Hverken juleaften, rund fødselsdag eller generel optur i reklamesalget var skyld i, at TV 2 kom særdeles beriget ud af påsken. I stedet havde julemanden iklædt sig EU-gevandter, og den statsejede medievirksomhed kunne glæde sig over, at EU-kommissionen efter mange års sagsbehandling havde flere glædelige nyheder i påskepakken til TV 2.

Først og fremmest sagde kommissionen god for, at TV 2's hovedkanal fra årsskiftet bliver en betalingskanal, som hver husstand skal betale 10-12-15 kr. for hver måned.

Brugerbetalingen skal efter planen indbringe et trecifret millionbeløb, som skal sikre TV 2 et årligt overskud på omkring 200 mio. kr. - eller hvad der svarer til 10 pct. af omsætningen på godt 2 mia. kr.

Det har et bredt folketingsflertal for længst besluttet i den statslige redningsplan, som politikerne måtte stykke sammen for at holde TV 2 i live, efter at selskabets økonomi var gået i dørken, og bankerne ikke længere ville lege med, når det gjaldt nye lån.

Men vejen igennem EU-systemet er lang og langsom, og først nu har konkurrenceeksperterne i Bruxelles fundet det betimeligt at komme med en afgørelse.

Den faldt til gengæld i den grad ud til TV 2's fordel. Ikke blot brugerbetalingen faldt på plads, det blev også besluttet at sløjfe kravet om, at TV 2 skulle betale 628 mio. kr. tilbage for at have fået for meget licens i årene 1995-2002.

For meget licens er lig med ulovlig statsstøtte, men kommissionen har nu omgjort en tidligere dom og finder nu licensen nødvendig og forholdsmæssig.

Viasat og SBS, der i sin tid anlagde sagerne, har dog fortsat muligheden for at bringe den afgørelse videre til domstolene, og det sidste juridiske ord er næppe sagt i den sag.

Især brugerbetalingen har TV 2 kæmpet hårdt for. Længe og helhjertet. Alligevel har man kunnet opleve det barokke, at TV 2's adm. direktør Merete Eldrup har kaldt brugerbetalingen for et gok i nødden til TV 2, da det også betyder et farvel til TV 2's tilstedeværelse i samtlige danske husstande med et fjernsyn som en del af indretningen.

Det gør, at TV 2-ledelsen nu skal i gang med at blive en slags afvejningseksperter, hvor de hele tiden skal finde ud af, hvor høj pris de vil tage for hovedkanalen.

Jo højere pris, jo flere vil falde fra, og så kommer det store spørgsmål: Hvilken negativ indvirkning får det på reklameindtægterne? Det er spørgsmålet, som man fremover skal øve sig i at finde det bedste svar på.

Alt i alt vil det utvivlsomt være en økonomisk fordel, da indtægterne fra brugerbetalingen er særdeles stabile og ikke indeholder de store udsving som f.eks. annoncekonjunkturerne.

Et andet aspekt er, at en TV 2-hovedkanal, der kun lander i 90 pct. af de danske stuer, vanskeligt kan slå sig op på at være »hele Danmarks hjemmebane« uden, at det vil runge en kende hult.

Dermed kan der blive overarbejde i afdelingen for omdømmepleje. Ifølge medieforsker Frands Mortensen vil det give et imageproblem, hvis de kommercielle konkurrenter nærmer sig TV 2 i udbredelse, selv om TV 2's økonomiske situation nu er sikret i en rum tid.

Livlinen i form af brugerbetaling er i sig selv opsigtsvækkende, da det er første gang, at EU-kommissionen åbner for, at en public service-virksomhed kan finansieres af abonnementsbetaling, og derfor er afgørelsen uventet ifølge Frands Mortensen.

TV 2's økonomi er dog gået fra usikker til bæredygtig, og det var essensen i den redningsplan, som de danske politikere vedtog i sin tid. Gælden er væk efter salget af TV 2's mastenet, og med brugerbetalingen burde uroen om den daglige drift være elimineret.

Hvis ikke, så kommer det virkelig til at blive uskønt, hvis økonomisk TV 2-uføre igen bliver en del af gadebilledet.

For uanset hvor rar beslutningen om brugerbetaling er for TV 2, betyder det nemlig, at det statslige pengetræ er rystet for sidste gang. Skulle TV 2 ende i nye økonomiske kvababbelser, er statsstøttedøren smækket permanent i. De statslige livliner er så at sige opbrugt.

EU-systemet tillader kun statsstøtte én gang, så der vil ikke være mere at rafle om.

Hvordan det i hele taget er endt der, hvor så meget skal sættes i værk for at redde en medievirksomhed med en omsætning på 2 mia. kr., kan henføres til flere ting.

Hovedårsagen er, at TV 2's hovedkanal længe har givet anledning til hovedpine, fordi den kun kunne tjene penge ved at sælge reklamer. Det er lig med konjunkturfølsomhed, og det har TV 2-ledelsen ikke forsømt en lejlighed til at fortælle omverdenen.

Det har stået at læse som noget af det første i regnskabsberetningerne, hvor andre virksomheder som regel er mere karrige med at pege på dårligdommene i selskabet, har det i TV 2's tilfælde været modsat, fordi interessen i at kunne opkræve betaling fra et par millioner husstande hver måned har gjort, at det kunne betale sig.

Konkurrenterne har ligefrem beskyldt TV 2 for at leve over evne for at få regnskaberne til at se så ugunstige ud som muligt.

Det har medført en skarp debat mellem TV 2 og konkurrenterne, hvor TV 2 har fortalt, hvor slemt det ser ud, mens konkurrenterne har fastholdt, at TV 2's økonomi er kernesund.

Hensigten har ikke været til at tage fejl af: TV 2 ville have brugerbetalingen på plads, mens konkurrenterne ville forhindre det, fordi det kan forskubbe magtbalancen i det lukrative tvmarked.

Nu har så også Viasat og SBS fået et gok i nødden med nederlaget i Bruxelles. Nok siger TV 2 selv, at brugerbetalingen også er et gok i nødden, fordi man mister seergrundlag. Men som medieiagttageren Lasse Jensen har påpeget i Information, er seerne dem, der får det egentlige gok i nødden.

De skal til at betale for en vare, som de hidtil har fået leveret uden beregning, og dermed er illusionen om gratis fjernsyn endegyldigt stedt til hvile. DR betaler man som bekendt licenskroner til, mens TV 2 nu bliver en rendyrket kommerciel spiller - hvis man ser bort fra det statslige ejerskab. Et ejerskab som endnu bliver stående, selv om det er 10 år siden, at regeringen varslede privatisering.

Læs også