Lavpris bliver størst på Europas flyruter

Luftens discountoperatører vil fortsat kapre passagerer og markedsandele på de europæiske ruter. Det viser ny undersøgelse.

Lavprisselskaberne er på vej til at erobre halvdelen af passagererne på de europæiske ruter.

Dermed vil discountoperatørerne fortsætte med at kapre markedsandele fra de traditionelle flyselskaber, som i de seneste år har tabt terræn til luftfartens opkomlinge. Lavpristrafikken vokser dog ikke i samme tempo som tidligere.

Ifølge en rapport fra York Aviation transporterede lavprisselskaberne sidste år 38 pct. af alle rejsende på de kortere ruter mellem europæiske destinationer. Rapporten vurderer, at andelen vil vokse yderligere i de kommende år, så discountoperatørerne i tilfælde af høj vækst har 53 pct. af passagerne om 10 år.

Undersøgelsen er gennemført for European Low Fares Airline Association, ELFAA. Den er baseret på trafiktal fra den europæiske luftfart, mens prognosen tager udgangspunkt i udviklingen i trafiktallene samt flyselskabernes strategiske fremtidsplaner.

»Undersøgelsen dokumenterer, at lavprisselskaberne repræsenterer fremtiden for flytrafikken i Europa. Mens andre flyselskaber tigger regeringerne om støtte, går lavprisselskaberne imod strømmen og har flere passagerer end nogensinde. Samtidig fortsætter de med at øge antallet af destinationer,« siger John Hanlon, generalsekretær i ELFAA.

Flere sæder til lavpris

..

Læs også