Bilforhandlere efterlyser opgør med afgifter

Den eneste vej ud af moradset om demo-biler er en omlægning af registreringsafgiftssystemet, mener direktøren for VW-koncernen i Danmark.Han får opbakning fra bilimportørernes brancheorganisation.

Det hastigt voksende grå marked for demo-biler kan kun stoppes ved at ændre det kritiserede afgiftssystem. I dag er det alt for fristende at skabe en uigennemsigtig prissætning på biler.

Sådan lyder meldingen fra en af de højestplacerede direktører i bilbranchen, Kim Skovgaard Rasmussen, der via Skandinavisk Motor Co. (SMC) sidder på importen af VW, Audi, Seat og Skoda.

»Afgiftssystemet er i bund og grund rigtigt besværligt. Politikerne burde få øjnene op for, at en radikal ændring af systemet er nødvendig. Ikke at staten skal have mindre i afgift, men man burde indføre en teknisk baseret afgift i stedet for den fakturapris på en importeret bil, som vi har i Danmark i dag. For grundlaget for den er ofte suspekt,« siger Kim Skovgaard Rasmussen.

Det afspejles f.eks. på de enorme forskelle, der er på bilernes listepris og den værdi, man beskattes af, hvis man vælger bilen som firmabil, selv om de to priser i en ideel verden burde være ens.

Det ses f.eks. på Danske Banks leasingselskab Nordanias beskatningspriser på en særlig luksusudgave af en Ford Mondeo. Ifølge listeprisen koster bilen 500.350 kr., mens man slipper med en beskatningsværdi på 310.000 kr. ved at lease den som firmabil.

»Hvis man ser på den listepris, som hr. og fru Jensen betaler, og sammenligner den med beskatningsværdien, er det ikke svært at se, at der sker nogle kreative ting,« siger SMC-direktøren.

En anden model

..

Læs også