Tiden løber fra de 12 minutter

Men siden planen blev lanceret første gang for omtrent et år siden, er det næsten kun gået fremad for dansk økonomi.


Ledigheden har været stabil de seneste par måneder, og faldet i huspriserne lader til at være bremset. Aktiemarkedernes to års uafbrudte stigning har også lunet godt i mange pensionsopsparinger. Forbedringerne vil sandsynligvis fortsætte i et adstadigt tempo de næste par år, mener de fleste økonomer.

Det betyder, at den danske arbejdstager ikke længere har pistolen for panden, og derfor vil hun eller han være mindre villig til at give afkald på noget i forhandlingerne.

Det vil blot blive værre, hvis forhandlingerne kommer til at ligge flere år fremme i tiden, når arbejdsløsheden er faldende, og presset på arbejdsmarkedet begynder at vokse.

Sidste gang, man samlede arbejdsmarkedets parter om en solidarisk aftale, var i 1987. Efter flere år med lønfest og rekordunderskud på betalingsbalancen lovede den såkaldte »Fælleserklæring« mellem LO, DA og Poul Schlüters (K) regering lavere lønstigninger end i udlandet samt at opbygge arbejdsmarkedspensioner.

Parterne opretholdt stort set aftalen indtil starten af 1990'erne, mens den danske økonomi sled sig igennem syv magre år.

Da man indledte forhandlinger, var Danmarks Statistiks forbrugertillidsindikator i negativt territorium. Nedgangen fortsatte i årene derefter, et tegn på at den gennemsnitlige dansker så mørkere og mørkere på fremtiden. Sortsynet var afgørende for, at parterne holdt sig til aftalen, mener eksperter.

Siden lavpunktet i slutningen af 2008 har den samme indikator forbedret sig støt og lå ved sidste måling i april i positivt territorium. Økonomer mener desuden, at den ligger langt under, hvor den burde være, hvis man tager økonomiens reelle beskaffenhed i betragtning.

Det store ryk fra arbejdsmarkedet til pensionen tager ikke fart før efter 2015, viser beregninger fra de økonomiske vismænd.

Selv om økonomien ser langt bedre ud end for et år siden, ligger bruttoledigheden stadig over 160.000, omtrent 60.000 fra, hvor det begynder at gøre ondt på arbejdsmarkedet. En gradvis forbedring vil kun langsomt gøre indhug i arbejdsløshedstallene, mener økonomer.

Derfor vil der ikke blive brug for nogle ekstra minutter de næste fem år ifølge eksperter. Til den tid vil LO sidde med meget gode kort på hånden, fordi arbejdsgiverne og den siddende regering vil tigge organisationen om ekstra arbejdskraft.

Eksperter har meget svært ved at forestille sig en aftale i år, som vil strække sig over flere overenskomstperioder af to år. Derfor skal tiltagene, som øger arbejdstiden, forlænges ved hver forhandlingsrunde.

Desuden er omtrent en fjerdedel af arbejdstagerne på det private arbejdsmarked ikke styret af overenskomster, og det kan blive specielt svært at få denne gruppe mennesker til at arbejde mere, hvis de ikke vil.

Netop usikkerheden har været den primære anke mod planen fra regeringen og mange forskere. Det er S og SFs største udfordring at skabe vished om, at de kan skaffe de nødvendige milliarder, når det gælder.

Men på papiret vil de 12 minutters ekstra arbejde om dagen levere de lovede 15 mia. kr. i forbedrede offentlige finanser, viser beregninger fra Finansministeriet.

Det vil dog kræve, at den øgede arbejdstid gøres permanent og ikke udvandes over perioden.

Den skal også tilfalde den private sektor, således at mængden af arbejdstimer, som produceres i den offentlige sektor, holdes konstant. Det vil betyde, at omtrent 25.000 sæt hænder flyttes over i den private sektor.

Til sidst må den højere arbejdstid og dermed højere årsløn ikke betyde højere overførselsindkomster som folkepension og dagpenge. Med den nuværende lovgivning vil satsreguleringen betyde, at en højere årsløn også øger satserne for overførselsindkomster og indkomstgrænserne for eksempelvis bundskat.

Alt det kan kun gennemføres, hvis der er stor opbakning i befolkningen, og hvis alle er klar til at tage et ansvar.

Altså vil man få behov for lægge vægt på mange andre tiltag til skaffe de ekstra hænder, når der er behov for dem.

Derfor vil den opdaterede version af ”fair løsning” nok indeholde mange flere nye forslag til, hvordan arbejdsudbuddet øges.

Eksperter peger på, at der kan være tiltag, som forsøger at få flere indvandrere og deres efterkommere ind på arbejdsmarkedet og i arbejde. I dag deltager disse grupper langt mindre på markedet end etniske danskere, og der ligger offentlige besparelser i milliardklassen, hvis den situation forbedres.

Da der var fart på økonomien fra 2004 til 2007, lokkedes mange indvandredes ind på arbejdsmarkedet, mens de, som allerede var inde, arbejdede mere.

Dertil kan man tilbyde deltidsjob til dem, som står til at forlade arbejdsmarkedet. Det er tiltag, man med held har forsøgt i bl.a. Sverige. Det vil øge skatteindtægterne og udskyde drænet via overførselsindkomsterne.

Andre deltidsjob kan konverteres til fuldtidsjob. En undersøgelse fra Danmarks Statistik viste i år, at en stor andel af de deltidsansatte gerne ville arbejde fuldtid.

Til gengæld har andre undersøgelser fra bl.a. Arbejdsmarkedskommissionen vist, at næsten ligeså mange på fuldtid ønsker at gå ned på deltid.

Endelig mener eksperter, at man man sikkert finder tiltag, som kan åbne grænserne for kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Lignende tiltag, som giver udenlandske eksperter nedslag på skatten, har allerede vist sig at fungere godt.



BRANCHENYT
Læs også