Fuld fart frem - eller?

De seneste politiske tiltag i Kina understreger dybden i de kommende økonomiske forandringer.

Peter Lundgreen, direktør for det uafhængige rådgivningsfirma Lundgreen's Capital, giver her sit bud på nogle af de centrale risici, som beslutningstagere i virksomheder med internationale forretninger bør ofre særlig opmærksomhed lige nu. Lundgreens geografiske fokus er på Europa, USA og Asien.I første kvartal voksede Kinas BNP med 9,7 pct., hvilket var endnu et tal, der beviser stærk vækst.

Min egen tro på hvor, man finder væksten fremover, er fortsat i Asien, specielt Kina de næste 10 år. Spørgsmålet om hvor meget og hvad, vi kan forvente os af Kina, bliver imidlertid mere og mere påtrængende.

Den nye femårsplan lagde op til en række forandringer. En vigtig ændring for mange kinesiske privatøkonomier er en forhøjelse af den skattefri bundgrænse, som nu er endeligt vedtaget. Den nye bundgrænse øges fra 2.000 renminbi (1.600 kr.) til 3.000 renminbi (2.400 kr.). Det betyder, at kun 350 mio. kinesere fremover betaler indkomstskat, og at 94 pct. af skatteyderne maksimalt betaler 10 pct. i skat. Det er ét af flere tiltag, som skal lede til omfordeling af indtægterne. Et andet er de fortsat stigende minimumslønninger, som nu skal stige med 15 pct. om året frem til 2015, altså en fordobling. Et forsøg på at fordele købekraften mere giver mening ud fra ønsket om større indenlandsk drevet vækst. Også formuefordelingen taler for en udjævning for at sikre den politiske stabilitet. Der findes mange estimater om formue- og indkomstfordelinger, men ét er sikkert; fordelingerne er meget ekstreme. Et godt estimat fra officiel side er, at 1 (én) pct. af befolkningen besidder 50 pct. af den samlede private formue i Kina. Hvis det fortsætter sådan, stiger risikoen for social uro.

En sektor, som har bidraget kraftigt til de høje BNP-vækstrater gennem de sidste år, er byggesektoren. Der er blevet skabt enorme formuer med spekulativt byggeri. Samtidig har particheferne i provinserne igangsat et stort antal prestigeprojekter med tvivlsomme økonomiske udsigter. Som i alle andre lande er byggeriet finansieret gennem banker. Der har været megen debat om dette, men det er blevet den øverste kommunistiske partiledelse klart, hvor stor en risiko de mange byggeprojekter udgør.

Reservekravene til bankerne er derfor blevet strammet mange gange de seneste 12 måneder. I første kvartal kom der yderligere en række tiltag for at dæmpe ejendomsmarkedet.

Antallet af transaktioner i ejendomsmarkedet steg i første kvartal i forhold til for et år siden - ligesom mange foregående kvartaler. Denne gang var der dog en signifikant ændring. Regeringen indførte begrænsninger og yderligere skatter fra starten af marts. Dette medførte en stigning i antal transaktioner på 33 pct. i årets to første måneder, men et fald på 40 pct. i marts i forhold til året før.

Den tilsyneladende boble i ejendomsmarkedet kombineret med de mange stramninger får nu en del førende økonomer i Kina til at forudsige et fald på 20 til 30 pct. i år. I betragtningerne skal man inddrage, at markedet stiger endnu. Det er en meget voldsom ændring i markedet på kort tid, som nogle frygter. Men så store skift i ejendomspriserne får automatisk mange til at tænke på bankerne, dette gælder også regeringen.

I Kina kommer der nu en ny runde stresstests af bankerne. Generelt skal de teste effekten af et prisfald på 50 pct. Det kan dog sænkes til 30 eller 40 pct. afhængig af de lokale markedsforhold. For kort tid siden blev bankerne testet, men det var svage tests. Man har tidligere kun set på indvirkningerne på regnskaberne hos låntagerne i tilfælde af faldende ejendomspriser. Den nye stresstest inkluderer værdien af den faste ejendom, der ligger til sikkerhed for de mange udlån.

Der er ingen tvivl om, at svaret på, hvor meget fart fremad der er på Kinas økonomi, endnu en gang bliver mere komplekst.

Tydeligvis er der en øget risiko for alle brancher, der afhænger af bygge- og anlægssektoren. Dette inkluderer f.eks. også hårde hvidevarer og andet, som kombineres med nybyggeri. Skulle regeringens ønske om en opbremsning i det spekulative byggeri slå igennem, kunne det påvirke visse råvarepriser internationalt. Samtidig vil der blive mindre behov for visse former for skibstransport. Dette vil vi i udlandet evt. opfatte som et kraftigt fald i den kinesiske vækst.

I Kina vil man formentlig ikke opleve det som et markant fald i væksten. En vækst helt ned på fem til seks pct. er stadig nok til, at den private kineser oplever et opsving. Jeg forventer derfor forsat relativt høj vækst i privatforbruget i Kina. For investorer og udenlandske firmaer er der stadig udmærkede muligheder i Kina, men ikke alt vil vise vækstrater, som vi tidligere har oplevet.

Der vil dog være en særlig udfordring for udlændinge, der investerer i kinesiske aktier.

Den omtalte stresstest af bankerne er netop en stresstest og ikke en forventning om store fald i ejendomsmarkedet. Omkring bankerne vil opmærksomheden imidlertid specielt rette sig mod de ejendomme, der er stillet som sikkerhed. En risiko er, at diskussionen om, hvilken kvalitet bankernes udlån har, vil blusse op igen. Kinesiske banker vægter fortsat meget i aktieindekset, men også i en del investeringsforeninger. Det kunne være en god grund til øget opmærksomhed.

BRANCHENYT
Læs også