Massivt pres på dansk realkredit

Usikker fremtid for det danske lånesystem, som er truet fra flere fronter. Nationalbanken kræver ændringer.

Foto: Colourbox

Danskerne risikerer at skulle betale langt mere for at låne til deres livs vigtigste investering, boligen. For det danske realkreditlånesystem, som vi kender det, er under massivt pres fra flere forskellige sider. Det kan få stor effekt på de husholdningernes rådighedsbeløb og derved også for udviklingen i dansk økonomi.

Det var omdrejningspunktet, da toppen af dansk realkredit, Nationalbanken og økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) satte hinanden stævne til Realkreditrådets årsmøde onsdag.

Det er en balance på knivsæg, for Danmark er en dybt forgældet nation. I alt udgør de danske realkreditlån 2.400 mia. kr. svarende til 140 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Det er langt mere end andre lande i EU.

Den næstmest forgældede nation i denne opgørelsesmetode er hårdt pressede Irland, der har udstedt realkreditobligationer svarende til 50 pct. af BNP.

Væksten i realkreditlån er fortsat finanskrisen igennem trods kraftigt faldende boligpriser, der lægger pres på systemet, fordi boligernes værdi skal retfærdiggøre, at det danske system er sundt - fordi der er sikkerhed for obligationerne. Mister systemet den sikkerhed, risikerer man, at udlandet, banker og andre investorer ikke længere vil investere i realkreditobligationerne.

Samtidig skal obligationerne helst være så attraktive og letomsættelige, at renten er lav, så dansk økonomi ikke kører ned i et hul, fordi boligejere og virksomheder udånder ud på grund af stigende renteudgifter.

At risikoen er alvorlig ved de store realkreditlån, lægger nationalbank-direktør Nils Bernstein ikke skjul på, selv om lånene klarede sig relativt godt under krisen. For selv om husholdningernes pensions- og boligformuer også er store, medfører den enorme gæld en sårbarhed, som kan afhjælpes ved at flytte den nuværende lånegrænse på 80 pct. ned på et lavere niveau, mener nationalbankdirektøren:

»Det er min opfattelse, at husholdningernes høje gæld gør, at deres modstandskraft bør styrkes. Det er jo ikke sikkert, at der er skattelettelser, SP-udbetaling og meget lav rente næste gang krisen banker på. Risikoen for teknisk insolvens og manglende mobilitet er en følgesvend til den høje gæld.«

..

Læs også