Novo: Europa er prøveklud for lægemiddelkrig i USA

Novo Nordisk har forberedt sig på skærpet konkurrence med ærkerivalen Eli Lilly om det europæiske marked for GLP-1-midler.

Eli Lilly modtog kort før påske en positiv anbefaling fra de europæiske lægemiddelmyndigheder af sin langtidsvirkende GLP-1-analog, Bydureon, og er dermed tæt på en formel europæisk markedsføringstilladelse. Dermed kan Eli Lilly snart igen angribe Novo Nordisks tilsvarende stof, Victoza, der har overtaget førertrøjen på GLP-1-markedet fra Eli Lillys førstegenerationsmiddel, Byetta.

- Det er selvfølgelig noget, vi har forberedt os på, og set med vores øjne var det bedste scenarie, vi kunne forestille os, faktisk en godkendelse af Bydureon i Europa, hvor potentialet for GLP-1-segmentet er mindre end i USA. Det betyder, at vi vil kunne opnå kliniske erfaringer med det konkurrerende produkt, og hvordan det står i sammenligningen (med Victoza, red.), før hovedslaget skal slås i USA, hvilket formentlig ikke vil ske før om et år. Så jeg tror, at det er den bedst mulige situation for os, siger administrerende direktør Lars Rebien Sørensen torsdag på en telekonference...

BRANCHENYT
Læs også