Dansk økonomi er i forårshumør

Industrien og servicesektoren har ikke set lysere på fremtiden, siden krisen startede i 2008.Det giver økonomerne troen på, at opsvinget måske er mere sundt, end de havde turdet håbe på.

Industrien og servicesektoren ikke har set lysere på fremtiden, siden krisen begyndte. Det giver økonomerne troen på, at opsvinget for alvor har bidt sig fast.

Industriens forventninger til de næste tre måneder hoppede til det højeste siden marts, 2007 mens servicesektorens forventninger var de højeste siden januar 2008 ifølge en undersøgelse foretaget i april af Danmarks Statistik.

Undersøgelsen viste ikke mindst, at servicevirksomhederne, de suverænt største arbejdsgivere herhjemme med flere end en million ansatte, regner med at hyre flere de næste måneder. Dermed leverer tallene endnu et tegn på, at arbejdsmarkedet endelig er vendt til det bedre.

»Opsvinget, som vi har regnet med ville blive relativt moderat, bliver måske noget stærkere. Det ser måske i virkeligheden lidt bedre ud, end vi havde troet,» siger Niels Rønholt, seniorøkonom i Jyske Bank.

Samlet giver konjunkturbarometrene det stærkeste vækstsignal for dansk økonomi, siden den finansielle krise for alvor brød ud i efteråret 2008, mener Jes Asmussen, cheføkonom i Handelsbanken.

Optimismen er endda steget i en periode, hvor udsigterne både ude og hjemme er blevet mere usikre.

Mange faktorer

..

Læs også