Priserne dykker i Danmark

Prisfald betyder, at København nu er den billigste hovedstad i Skandinavien at bo på hotel i.

Prisen for at overnatte på hotel i Danmark er faldet markant. Mens hotellerne i de øvrige nordiske lande har været i stand til at hæve priserne, så fik overnatningsstederne herhjemme mindre for værelserne i 2010. Faktisk er Danmark blandt de få lande i verden, hvor priserne faldt sidste år.

I gennemsnit var priserne 6 pct. lavere sidste år i forhold til 2009, som også var et vanskeligt år for branchen. Det viser tal fra hotelportalen Hotels.com, der har sammenlignet udviklingen i en lang række lande.

København havde tidligere ry for at være en dyr by at overnatte i, men i de seneste år er billedet vendt. Hotelpriserne i den danske hovedstad er nu lavere end i både Oslo og Stockholm, hvor priserne. I Oslo er en overnatning blevet 8 pct. dyrere, mens det er blevet 12 pct. dyrere at bo i Stockholm. Bergen har haft den største vækst med en stigning i værelsespriserne på 20 pct.

»De seneste år er der skudt mange nye hoteller op i Danmark. Men med finanskrisen er efterspørgslen faldet, hvilket også har påvirket priserne,« siger Nigel Pocklington, administrerende direktør for Hotels.com.

Også i en international sammenligning er prisudviklingen kedelig læsning for danske hoteller, mens det er godt nyt for de rejsende.

Kun i Marokko, De Forenede Arabiske Emirater og Japan faldt priserne mere end i Danmark, hvor et hotelværelse sidste år i gennemsnit kunne købes for 846 kr. pr. nat.

Prisfald i kriselande

..

Læs også