Fremtiden på lager

Jo mindre lager, jo bedre. Det har længe været mantraet i det toptrimmede globale erhvervsliv. Men katastroferne i Japan har sendt cheferne i tænkeboksen.

Et af ofrene for naturkatastrofen i Japan hedder Just-In-Time.

Det er en virksomheds-strategi, der er gået sin sejrsgang gennem de globale produktionsprocesser hånd i hånd med outsourcing. De massive ødelæggelser under jordskælvet og tsunamien har rokket ved konceptet og får netop nu bestyrelser og ledelser til at tage nyt bestik af deres strategiske positioner.

Filosofien bag Just-In-Time er enkel. Den udspringer af ønsket om et bedre afkast på sin investering og om at forbedre virksomhedens likviditet ved at reducere omkostninger og begrænse risiko. Det er spild af penge at have overflødige produkter liggende på lager. Jo mindre lagre, jo færre udgifter til lagerplads og jo mindre risiko for, at varerne forældes, ødelægges, forsvinder eller ganske enkelt ikke kan afsættes.

Med forskellige systemer forsøger virksomhederne at gøre kæden så effektiv som mulig, så der ikke er bundet dyr kapital op i lagre.

Når systemet virker bedst, er det fremragende. Der kan frigøres betydelige midler til andre investeringer. For forbrugerne har det måske ikke altid virket optimalt. Just-In-Time er en af grundene til, at man ikke bare kan gå ind og købe en stol, men skal forholde sig til begrebet leveringstid. Fra bestillingen til leveringen kan de forskellige komponenter blive samlet på en samlefabrik.

Systemet blev oprindelig lanceret af Toyota og benævnes ofte Toyota Production System. I sin enkle form bygger det på, at knudepunkter i produktionsgangene fortæller, om der er for meget eller for lidt af en komponent, så der kan justeres.

Problemet er selvfølgelig, hvis der opstår seriøse forstyrrelser. Selv små forstyrrelser kan skabe store vanskeligheder, fordi komponenterne er specifikke for produktet. Mangel på kredsløb, specialmøtrikker til sæderne eller specialforstærkning til dækkene kan gøre det umuligt at færdiggøre en hel bil, selv om alt andet er til stede.

Paradoksalt nok blev netop Toyota hårdt ramt, da det nordøstlige Japan blev lagt i ruiner den 11. marts. I det berørte område ligger titusindvis af underleverandører til Toyota. Fabrikkerne i Nagoya og rundt omkring i verden blev ikke ramt af skælvet - men strømmen af leverancer fra underleverandørerne standsede brat. Toyotas produktion er stadig kun omkring 50 pct., og det forventes nu, at den samlede produktion i 2011 bliver 500.000 biler færre end planlagt.

Tilsvarende tal i varierende størrelser findes ikke kun hos Japans øvrige bilfabrikker, men i titusindvis af virksomheder i de globale forsyningskæder. For eksempel stoppede produktionen af turbine-blade fra en specialfabrik i Fukushima, hvor der blev produceret 600.000 om året til Boeing, Airbus og Rolls Royce. Resten af året bliver en kamp for at holde produktionen kørende i kraft af lagrene, men der kalkuleres allerede nu med betydelige forsinkelser i leverancerne.

Det springende punkt for Toyota, Boeing, Rolls Royce, Airbus og alle andre er netop, hvor tæt lagrene er blevet barberet ned i almindelig tillid til, at der altid kan skaffes hurtige ekstra forsyninger. Titusindvis af virksomheder over hele verden ønsker i dag, at de ikke havde skåret helt så langt ind til benet.

Effekten på de globale forsyningskæder er slet ikke slået igennem endnu, og langtidseffekten er uvis. Det handler ikke kun om ødelagte fabrikker, veje og havne.

Det drejer sig i lige så høj grad om den viden og ekspertise, der er gået helt eller delvist tabt gennem de menneskelige ofre.

Lige nu tømmes lagrene, og produktionskæderne strækkes. Men katastrofen i Japan har afsløret sårbarheden i alt for stor afhængighed af forsyningskæderne. Et enkelt slag et bestemt sted på jorden kan få vitale konsekvenser på den anden side af kloden. Risikoen ved stramme processer uden back up i form af lagre har vist sig at være betydelig højere i dagens globaliserede integrerede systemer end tidligere antaget.

Et lager er ikke bare en overflødig parkeringsplads for død kapital, men kan være det afgørende forsvar mod uforudsete voldsomme begivenheder.

Læs også