Valuta: Yuan når højeste niveau i 18 år over for dollar

Efter at den amerikanske regering i en længere periode mere eller mindre direkte har prøvet at få Kina til at lade sin valuta stige, er der nu tegn på, at det er ved at ske.

Den kinesiske valuta yuan handles fredag for første gang siden 1993 til en pris over for dollar, hvor der skal mindre end 6,5 yuan til at købe en amerikansk dollar. Ved nytår skulle der 6,6 yuan til at købe en dollar, men billedet for et år siden var, at der skulle 6,8 yuan til at købe en dollar.

Uudviklingen er understøttet af forventninger i markedet om, at Kina vil lade yuan stige i værdi for at få bugt med den høje inflation, skriver Bloomberg News. Forbrugerpriserne i verdens næststørste økonomi steg med 5,4 pct. i marts i forhold til samme måned et år tidligere og var dermed langt over regeringens officielle inflationsmål på 4 pct...

Læs også