Oraklet i Omaha

Sokol-sagen: Generalforsamlingen i Berkshire Hathaway Inc. i dag kan blive kritisk for Warren Buffett, også kendt som ”Oraklet”.

For nylig kom det frem, at David Sokol, der var Warren Buffetts formodede arvtager i investeringsvirksomheden Berkshire Hathaway Inc., havde scoret en fortjeneste på 3 mio. dollars på aktieopkøb i olievirksomheden Lubrizol Corp., før han opfordrede Buffett til at overtage den.

I meddelelsen om, at Sokol trådte tilbage, underspillede Buffett konsekvensen af at udnytte insiderviden om Lubrizol-aktierne og frikendte Sokol med den begrundelse, at han ikke havde begået noget »ulovligt«. Mere ville Buffett ikke sige om den sag, meddelte han - før i onsdags.

Da udsendte Berkshire en rapport, hvori Sokol blev angrebet for at have vildledt Buffett og virksomheden. Det hed også i rapporten, at Berkshire måske ville sagsøge Sokol. Rapporten kom efter ugers kritik af, at Berkshire tilsyneladende har været ligeglad i spørgsmål om etiske normer, og umiddelbart før ca. 40.000 mennesker deltager i Berkshires ordinære generalforsamling i Omaha, Nebraska. Generalforsamlingen begynder i dag.

For Buffett, der går under tilnavnet Oraklet pga. sin tæft for investeringer, er generalforsamlingen et tveægget sværd. På generalforsamlingen besvarer han og hans næstkommanderende, vicebestyrelsesformand Charles T. Munger, spørgsmål i næsten seks timer, og presset for, at han skal være mere imødekommende, er stort. På den anden side vil Buffett have hjemmebanefordel og henvende sig til et modtageligt publikum, der helst vil tro det bedste om ham.

Det får han hårdt brug for. Rapporten giver svaret på nogle spørgsmål om, hvad der skete med Sokol, men ikke de mest interessante: Hvorfor fordømte Berkshire ikke det skete på et tidligere tidspunkt i stedet for at rose Sokols »enestående« indsats for Berkshire? Og hvad vil Berkshire gøre for at forbedre sine ledelsesprincipper?

Virksomheden opruller en historie om, at Sokol vildledte Buffett og Berkshires finansdirektør, Marc Hamburg. Disse afsløringer er fældende, og undersøgelsesudvalget har konkluderet i barske vendinger, at Sokol overtrådte Berkshires etiske regelsæt, koncernens politik om insiderhandel og forsømte sine pligter som leder. Men ifølge rapporten havde Berkshires bestyrelse kendskab til de vigtigste detaljer før 30. marts. Dengang lovpriste Buffett Sokol i en pressemeddelelse og betegnede Sokols fremfærd som ok, fordi den »ikke var ulovlig.« Ifølge en erklæring fra Sokols advokat, Barry Levine, blev Buffett orienteret »ikke én, men to gange« om Sokols køb af Lubrizol-aktier, før Buffett begyndte at forhandle med Lubrizol om en eventuel overtagelse af selskabet.

Det er forståeligt, at en videre undersøgelse måske berettiger et strengere syn på tingene, men Berkshires holdning er ikke blot blevet mere nuanceret. Den har taget en vending på 180 grader. Adfærd, der blev bortforklaret for en måneds tid siden, fordømmes nu. Buffett måtte tydeligvis ændre holdning og forklare årsagssammenhængen.

Problemet er ikke kovendingen. Problemet er den manglende forklaring på, at Berkshire gik så blidt til Sokol til at begynde med. Uanset den mere præcise årsag handler det om Berkshires tillid til Buffetts personlige dømmekraft i relation til hans ledende medarbejdere og hans evne til at uddelegere ansvar. Når denne enmands-infrastruktur begår en fejl, er det vanskeligt at erkende, at Buffett har skylden. Ændringer i måden, hvorpå virksomheden ledes, er personmæssige, ikke firmamæssige. Situationen taget i betragtning er det fristende at give en enkelt uregerlig medarbejder hele skylden. Det frikender ikke Sokols handlemåde, men det er nødvendigt at erkende og rette op på den manglende kontrol.

I stedet kæmper Berkshire for at tackle situationen. I årevis er Buffetts ejendommelige ledelsesstil blevet rost som en styrke, og han har undgået denne form for kontrol. Hans tidligere teflonimage gør den voldsomme reaktion så meget desto hårdere.

Buffett har masser af fjender, om end de har skjult sig indtil for nylig. Blandt dem er indflydelsesrige personer, der ikke vil betale de højere skatter, som Buffett går ind for, administrerende direktører, der er trætte af at blive kaldt grådige parasitter af en af verdens rigeste mænd, og diverse finansfolk, der mener, at Buffetts fordømmende udfald mod deres virke er hykleriske.

Nu, da Buffett er fanget i den smertelige fald-fase i den stormægtige amerikansk trilogi ”storhed, fald og frelse”, er det vanskeligt at se, hvordan han skal kunne ændre trilogiens kurs ved hjælp af pr. Men han kan undgå at gøre det værre for sig selv ved at tage ansvar.

Jo tydeligere Buffett påtager sig noget af skylden for at have skøjtet hen over den moralske side af sagen, jo flere bonuspoint får han. Hvis han kritiserer Sokol og samtidig forsøger at undgå at blive indblandet i situationen eller higer efter anerkendelse for at være blevet hård, vil det ikke være overbevisende. Ud fra undersøgelsesrapporten virker det, som om det er i den retning, at tingene bevæger sig, men det er endnu ikke for sent for Buffett at ændre kurs.

Med rette vil virksomhedsledelse stå højt i bevidstheden hos deltagerne i generalforsamlingen, fordi Sokol blot er et symptom på en underliggende årsag. Verden er med på, at en virksomhed til 200 mia. dollars og med ca. 260.000 medarbejdere ikke kan ledes af én person. Buffett burde skride til handling nu, hvad alt dette angår, før et ramaskrig i befolkningen bringer ham i konflikt med hans egen bestyrelse.

Det første, alle gerne vil vide, er, hvem der skulle lede Berkshire, hvis Buffett pludselig forsvandt. Hvorfor ikke blot sige det? Hvis det er Ajit Jain, der står i spidsen for Berkshires genforsikringsinteresser, burde Buffett sige det. Han kan altid dække sig ind og sige, at hans valg ikke binder hans bestyrelse, og senere begivenheder kan ændre på tingene.

Sokol-sagen har udviklet sig til at blive en afstemning om Buffetts menneskeopfattelse og ledelsesstil, Berkshires ledelsesprincipper, infrastrukturen, risikostyring og intern kontrol samt arvefølgen. Det har også ført til spørgsmål om bestyrelsens udvalgsstruktur, honorarer og ansvar.

Disse forhold har undersøgelsesudvalget ikke gransket, og det er da også en stor opgave. Det er formentlig for meget at vente af Buffett på en enkelt weekend, men jo mere ligefrem Buffett er på generalforsamlingen, jo bedre stillede er Berkshires aktionærer - og dermed Buffett selv.

Læs også