Gratis ferie kan hurtigt blive dyr

Adgang til at benytte arbejdsgiverens sommerhus kan hurtigt blive en bekostelig affære.Der sker her beskatning af rådigheden over sommerhuset efter faste satser.

! Ferie i arbejdsgiverens sommerhus kan undertiden blive en dyr affære. Beskatningen afhænger af ejendomsvurderingen, der ofte kan afvige meget fra handelsprisen på et sommerhus. Især med de senere års prisfald på sommerhuse kan der være grund til at overveje, om ejendomsvurderingen er for høj og dermed, om beskatningen er for hård. Emnet har tidligere kort været omtalt i disse spalter den 4. november 2006.

Gratis goder, som en arbejdsgiver stiller til rådighed for den ansatte, skal beskattes på samme måde som anden lønindkomst. Der er tale om skattepligtig, personlig indkomst, som efter omstændighederne er belagt med højeste marginale beskatning,

Værdien af personalegodet - og dermed det beløb, der skal beskattes - skal som udgangspunkt fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den ansatte at købe det pågældende gode i almindelig fri handel.

For visse personalegoder er der imidlertid fastsat særlige, standardiserede regler om beskatningen af den ansatte. Værdien af sådanne personalegoder udmåles efter faste satser - og altså ikke efter, hvad det koster at anskaffe netop dette gode i almindelig handel og vandel. Dette gælder eksempelvis fri kost og logi, vederlagsfri benyttelsen af arbejdsgiverens sommerhus m. v.

Rådighedskriterium


For flere større personalegoder er beskatningen kædet sammen med en beskatning af personalegodet på grundlag af et rådighedskriterium. Der sker altså beskatning af rådigheden over personalegodet i stedet for beskatning af den ansattes faktiske brug af godet. Beskatningen er således den samme, uanset om den ansatte gør brug af personalegodet eller ej. Et praktisk eksempel på denne form for beskatning er beskatning af rådighed over en bil, som en arbejdsgiver stiller til fri disposition for en ansat.

Sommerhus


Stiller firmaet en sommerbolig til rådighed for en ansat, og betaler den ansatte ikke fuldt vederlag herfor, foreligger der et skattepligtigt personalegode.

Der sker her beskatning af rådigheden over sommerhuset efter faste satser. Værdien af rådigheden opgøres for hver af ugerne 22-34 til 1/2 pct. pr. uge af ejendomsværdien pr. 1. oktober i det forudgående år. Er der ikke foretaget en offentlig vurdering af ejendommen, opgøres værdien til 1/2 pct. af ejendommens handelsværdi pr. 1. oktober i det forudgående år. Har man rådighed over sommerhuset uden for højsæsonen, dvs. uden for perioden uge 22-34, opgøres værdien til 1/4 pct. af sommerhusets værdi. Adgang til arbejdsgiverens sommerhus i længere perioder kan altså meget hurtigt blive en bekostelig affære.

Tidligere sås det ofte, at ejendomsvurderingen var væsentlig mindre end handelsværdien, hvorfor beskatningen af den ansatte var mere overkommelig. Med de senere års prisfald kan der imidlertid være grund til påpasselighed, idet det ingenlunde er sikkert, at ejendomsvurderingerne er faldet tilsvarende. En virksomhed, der stiller sommerhuse til rådighed for ansatte, bør følgelig udvise påpasselighed med hensyn til at sikre, at ejendomsvurderingen ikke overstiger handelsværdien.

Er der tale om et sommerhus til en værdi af 2 mio. kr., og svarer dette beløb endvidere til ejendomsvurderingen, udgør det beløb, hvoraf der skal ske beskatning, altså ½ pct. af dette beløb eller 10.000 kr. til beskatning pr. uge i uge 22 - 34. Den reelle udgift for den ansatte udgør dog kun skatten af dette beløb, eller omkring 5.000-6.000 kr.

Stilles en sommerbolig til rådighed i mindre end en uge, foretages en forholdsmæssig fordeling af den skattepligtige værdi, men således at der foretages værdiansættelse for mindst et døgn. Er boligen f.eks. kun til rådighed seks timer én dag, værdiansættes råderetten, som om boligen har været til rådighed et helt døgn. Dette forhold bør selvsagt tages i betragtning ved fastsættelse af start og sluttidspunktet for den ansatte.

Har den ansatte betalt for at få mulighed for at bruge sommerhuset, skal denne betaling fratrækkes i det beløb, der skal beskattes.

Hvilke sommerhuse


Udtrykket sommerbolig dækker over enhver form for bolig, der har karakter af fritidsbolig, herunder sommerhus, fjeldhytte, ferielejlighed og lignende. Det er i en konkret sag fastslået, at personale, der får stillet en erhvervslejlighed til rådighed til private formål af kortere varighed, skal beskattes efter reglerne om beskatning af fri sommerbolig.

Det er en forudsætning for beskatning, at sommerboligen stilles til rådighed af den ansattes arbejdsgiver. Reglerne finder dog også anvendelse på sommerboliger, der stilles til rådighed af f.eks. en feriefond, hvori arbejdsgiveren har en væsentlig medindflydelse, eller som arbejdsgiveren har været med til at oprette eller helt eller delvis dækker udgifterne til.

Skat har i sin vejledning om beskatning af ansattes vederlagsfri brug af sommerhuse tilkendegivet, at reglerne derimod ikke finder anvendelse på goder, der ydes af en faglig sammenslutning eller en funktionærforening på den pågældendes arbejdsplads, hvis arbejdsgiveren ikke afholder en sådan del af foreningens udgifter, at goderne reelt må anses for at være ydet af arbejdsgiveren.

Skat har i vejledningen videre bemærket, at i nogle primær- og amtskommuner er der feriefonde, som ejer sommerhuse, der stilles til rådighed for ansatte i den pågældende kommune. Fondens midler hidrører som oftest fra uhævede feriegodtgørelser, og fondens formål er som regel at opkøbe og udleje feriehuse til de ansatte i primær- eller amtskommunen.

De ovenfor omtalte regler finder ikke anvendelse i disse tilfælde, idet der her ikke er tale om goder, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver. Den kommunale arbejdsgiver stiller ikke godet til rådighed for den ansatte, selv om det er kommunen, der administrerer udlejningen af fondens feriehuse. En eventuel beskatning skal ske ud fra reglerne om gavebeskatning, hvilket indebærer, at der foretages en konkret vurdering af værdien af godet.

Gælder ikke direktører


De omtalte regler gælder ej heller for direktører eller andre ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Der vil i sådanne tilfælde som hovedregel blive tale om en markant hårdere beskatning. Her er reglerne nemlig indrettet således, at hvis arbejdsgiveren stiller et sommerhus til rådighed for direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, vil der ved beskatningen blive taget udgangspunkt i, at direktøren har rådighed over sommerhuset i hele året. Disse regler vil blive omtalt i næste uge.

Læs også