ØK vil skabe verdens bedste flytteserviceselskab

Det er branchens tre bedste selskaber, vi lægger sammen, siger koncernchef Niels Henrik Jensen. På verdensplan ventes selskaberne at åbne 50 pct. flere nye kontorer inden 2020.

ØK får den bedste flytteserviceforretning i verden, når de seneste to opkøb er blevet integreret. Hverken mere eller mindre, mener selskabets topchef Niels Henrik Jensen.

Og at fremtiden ser lys ud, skyldes blandt andet, at verdens virksomheder frem mod 2020 venter en vækst på 50 pct. i antallet af nye kontorer, de vil åbne rundt om i verden. Det fremgår af en undersøgelse fra revisionskoncernen PWC.

Det er en tredobling af repræsentationer i forhold til 1998, og undersøgelsen viser, at flere og flere virksomheder er nødt til at globalisere sig selv, og at det kræver tilstedeværelse på markederne.

»Tidligere efterspurgte selskaberne kun nogle få jobfunktioner, som de udvekslede med deres forskellige kontorer. I de kommende år vil det være en langt bredere række af job, der vil blive besat med de internationalt bedste talenter. Og dermed også kræve flere flytninger af folk i organisationen,« sagde adm. direktør Peggy Smith, Worldwide ERC på ØK's kapitalmarkedsdag, hvor fokus udelukkende var på koncernens flytteserviceforretning Santa Fe.

ERC er en paraplyorganisation, der analyserer alle aspekter omkring flytning af folk og rådgiver firmaer. Selskabet er stiftet i 1964 og baseret i USA.

Ingen hardcore nyheder

..

BRANCHENYT
Læs også