Firmaer sparer op som aldrig før

Analyse: Danske virksomheder foretrækker at spare op i stedet for at investere.

Foto: Colourbox

Danske virksomheder sparer mere op, end de gjort i mindst 30 år, viser en ny analyse fra Jyske Bank.

Virksomhederne uden for den finansielle sektor sparede næsten 100 mia. kr. op sidste år - det er det højeste beløb, siden man begyndte at lave opgørelsen i 1981, viser analysen.

Danskernes private opsparing er derimod lidt lavere end det gennemsnitlige niveau de seneste 30 år, viser tallene.

Erhvervslivet siger, at det bliver klemt af strengere krav fra bankerne, som tvinger dem til at spare mere op for at få lån. For at få penge skal man nemlig selv stille med langt mere sikkerhed end før finanskrisen, siger de.

»Vi har stadig et køligt finansieringsklima. Vil du have noget med banken at gøre i dag, skal du stille med flere penge selv nu end tidligere. Ellers kommer man ingen vegne. Det kan ikke være rigtigt at selv mindre virksomheder, skal stille med kæmpe kapital,« siger Jakob Thiel, cheføkonom fra Håndværksrådet, hvis 20.000 små og mellemstore virksomheder hører til blandt dem, som har sværest ved at få lån.

Bankernes lån faldt 9 pct.

..

BRANCHENYT
Læs også