Nykredit: Renten går én vej - op

Kapitalkrav: Bank- og boliglån bliver dyrere, og lange lånetilsagn går hen og bliver nærmest historie. Det åbner for et nyt ”gråt” finansmarked, der kan blive centrum for næste krise, vurderer Peter Engberg, topchef i Nykredit.

Det bliver dyrere at købe hus og dyrere at låne penge i banken. Samtidig vil lånemarkedet uden om bankerne vokse, og dette ”grå” marked vil sandsynligvis blive omdrejningspunkt for næste finansielle krise.

Sådan lyder vurderingen fra topchefen i et af landets største finanshuse, Nykredit, Peter Engberg, i forbindelse med de skrappere internationale kapitalkrav, som skal indføres de kommende år for banker verden over.

Peter Engberg er ikke i tvivl om, at de nye kapitalkrav kommer til at sende boligrenterne i vejret.

»Jeg er ikke bange for Nykredit, men jeg vil stille spørgsmålstegn ved, hvad der vil ske med renteniveauet for nogle af de realkreditobligationer, der allerede er udstedt, som skal have nogle nye ejere. Der skal flyttes mange danske realkreditobligationer rundt med de nye kapitalkrav. Og hvem skal købe? Det vil betyde rentestigninger, men i hvilken størrelse kan jeg ikke sige. Men renten kan gå en vej - op,« siger Peter Engberg.

Med de nye kapitalkrav internationalt er der bl.a. lagt op til, at realkreditpapirer stilles dårligere end statsobligationer, og at danske finanskoncerner ikke kan eje så mange realkreditpapirer som tidligere. De danske politikere og myndigheder arbejder på, at realkreditpapirer skal stilles bedst muligt i det nye finansielle regime.

Undersøgelser mangler


Hvordan markedet vil reagere, og hvad de nye regler kommer til at koste boligejerne i stigende renter, er helt uklart. Det mener Peter Engberg er et stort problem. Der mangler ganske enkelt undersøgelser af, hvordan Danmarks økonomi samlet vil blive påvirket af de nye krav.

»Stresstest burde blive lavet på nationsbasis, ikke på det enkelte institut. Hvis alle investorer skal sælge realkreditobligationer, hvem skal så købe?« spørger han.

I forvejen har Nykredit - der er landets største realkreditinstitut - fra i år fordelt sine auktioner over realkreditpapirer fra en til fire gange om året for at mindske risikoen for at stå med en enorm portion papirer, der måske ikke kan sælges, hvis der lige præcis på det tidspunkt opstår uro på de finansielle markeder. Men at sprede salgene over hele året er ikke nok til at løse hele problemet med at få refinansieret den store mængde af korte realkreditlån, der er vokset betydeligt siden 2008, påpegede Nationalbanken for nylig i sin bog ”Finansiel Stabilitet”.

I slutningen af 2008 måtte pensionskasserne træde til og støttekøbe fleks-papirer for at undgå, at tusindvis af danskere ville blive tvunget fra hus og hjem pga. galopperende renter på det urolige finansmarked. Siden har Nationalbanken gentagne gange opfordret danskerne til at være varsomme ved valg af flekslån og har understreget, at staten ikke er klar med nye støtteaktioner.

Med stigende renter ligger det i kortene, at boligpriserne kommer under pres.

»Nykredit kan godt klare et boligprisfald på 10 pct. uden problemer,« siger Peter Engberg.

Krav: Ekstra sikkerhed


Nationalbanken skrev i sin seneste udgave af ”Finansiel Stabilitet”, at boligprisfald på 10 pct. vil stille krav til realkreditinstitutterne om at skaffe ekstra sikkerhed for 100 mia. kr. Den sikkerhed stilles ved at sælge ekstra obligationer, såkaldte junior covered bonds. Men det kan blive vanskeligt at sælge obligationer i en situation, hvor det er nødvendigt, advarede Nationalbanken for nylig. Og Engberg er enig - det kan gå hen og blive nærmest umuligt at stille mere sikkerhed, hvis boligpriserne falder samtidig med uro på finansmarkederne.

Det samlede udlån fra realkreditinstitutterne steg 3,5 pct. til 2.400 mia. kr. i 2010 - et beløb, der er en halv gang større end det danske bruttonationalprodukt.

Ikke kun bliver det dyrere at låne penge til bolig i fremtiden. Bankmanden bliver også sværere at hugge i, og lange lånetilsagn går hen og bliver nærmest historie. Det åbner for et nyt ”gråt” finansmarked, der kan blive næste omdrejningspunkt for krisen.

»Det er blevet rigtig dyrt at låne lange penge. De, der gerne vil låne i to og tre år, betaler ekstra et eller to procentpoint i likviditetstillæg, fordi bankerne skal matche deres tilsagn. Bankerne har to muligheder. De kan sætte renterne op eller gøre lånene kortere. At få et 10-årigt, fast tilsagn fra sin bank bliver efter alt at dømme meget vanskeligt,« siger Peter Engberg.

De nye kapitalkrav betyder, at bankernes pengekasser i fremtiden skal være meget større i forhold til, hvor mange penge bankerne låner ud. Det vil betyde, at der bliver færre penge at låne ud, og at de bliver dyrere.

Nykredit-chefen peger på, at en større og større del af finansieringen kommer til at gå uden om bankerne.

Gråt udlånsmarked


»Der sker et større og større løb af penge uden om bankerne, fordi det er så dyrt at låne der. Man vil få opbygget et større gråt udlånsmarked, og jeg tror den næste krise kommer uden for finanssektoren i det marked. Virksomheder udsteder i stigende grad virksomhedsobligationer, fordi det er billigere end banklån,« siger Peter Engberg.

Nykredit lånte ikke så mange penge ud i 1. kvartal, som man gerne ville og havde regnet med. Og Engberg ser ingen kreditklemme.

»Vi får mange henvendelser om at yde lån til nogle, der ikke har kreditværdighed. Men det er ikke sådan, at vi pga. kapitalrestriktioner siger nej,« siger Peter Engberg.

..

BRANCHENYT
Læs også