Dyrt for Cimber Sterling at bruge kredit

Vanskeligt og kostbart for flyselskabet at trække på kredit fra kapitalfond. Dialog med mulige nye ejere fortsætter.

Det er dyrt at være fattig for Cimber Sterling. Aftalen med den amerikanske kapitalfond GEM Global Yield Fund er så spækket med krav og begrænsninger, at det reelt kan være vanskeligt at få del i de op mod 300 mio. kr., som flyselskabet kan trække på. Samtidig bliver det dyrt både for aktionærerne og selskabet at udnytte kreditfaciliteten.

En væsentlig begrænsning er likviditeten i aktien samt aktiekursen. Sydbank har beregnet, at Cimber Sterling kun kan trække omkring 3 mio. kr., hvis man tager udgangspunkt i et gennemsnit af handelsmønstret og aktiekursen siden Cimber Sterling blev børsnoteret i efteråret 2009.

Udnyttelsen af kreditten kræver udstedelse af nye aktier, og pengene vil først komme til udbetaling efter seks uger. Cimber Sterling forventer i indeværende regnskabsår et underskud på op mod 200 mio.

»Dermed kan Cimber Sterling blive nødt til at trække på aftalen fortløbende og meget ofte,« siger Jacob Pedersen, senioranalytiker i Sydbank.

..

BRANCHENYT
Læs også