ECB-udmelding pressede renterne

Der var generelle fald i renterne på statsobligationer Europa over oven på ECB's opdaterede syn på udsigterne for Eurozonens økonomi. Samtidig varslede centralbankchefen Jean-Claude Trichet en rentestigning til juli.

Renten på den 10-årige, danske statsobligation, 3-19'eren, faldt med 3 basispoint til 3,19 pct. med en kurs på 98,35. Renten på det kortere 2-årige statspapir, 4-12'eren, dykkede med 5 basispoint til 1,50 pct.

ECB fastholdt torsdag renten på 1,25 pct., hvilket var helt som ventet. Jean-Claude Trichet brugte dog udtrykket "Strong Vigilance", hvilket varsler en rentestigning på 0,25 basispoint ved rentemødet den 7. juli.

Centralbanken kom samtidig med nye forventninger til i år og næste år. Inflationsforventningerne blev opjusteret fra 2,1-2,6 pct. til 2,5-2,7 pct. i 2011 og fra 1,0-2,4 til 1,1-2,3 pct. i 2012.

Renten på den amerikanske, 10-årige statsobligation holdt sit historisk lave niveau trods en mindre stigning på 2 basispoint til 2,96 pct. grundet dårlige nøgletal fra USA og en udmelding fra chefen for Federal Reserve Bank of Philadelphia, Charles Plossser, om, at USA's økonomi er svag.

Ritzau Finans..

BRANCHENYT
Læs også