Forsøg i farver

Medicinindustrien skal dokumentere, hvordan medicinen virker på forskellige racer.

Hver gang et lægemiddel skal godkendes, skal producenten bevise, præcist hvordan det virker på sorte, hvide, indianere og asiater.

Det er et krav i både USA, Europa og Asien, fordi det bliver stadig mere klart, at vi racemæssigt reagerer forskelligt både på sygdomme og medicin.

»Når du udvikler et nyt lægemiddel, undersøger du sådanne ting, så når det bliver markedsført, ved man, at i de og de befolkningsgrupper skal man holde et vågent øje, fordi risikoen er der, mens det i andre grupper ikke har optrådt som et problem,« siger forskningsdirektør Peter Høngaard fra medicinkoncernen Lundbeck.

Problemet opstår ofte i leveren, som sorterer alle de fremmedlegemer, der kommer ind i kroppen, herunder medicin.

I nogle befolkningsgrupper er der defekter i de enzymer, der gør arbejdet, og det kan gøre en stor forskel på behandlingen.

»Langt de fleste eksempler på etniske forskelle hænger sammen med nedbrydningen. Det er meget afhængig af, om leveren afgifter stoffer hurtigt eller langsomt. Hvis ikke man er opmærksom på det, er der risiko for, at patienten er overdoseret,« siger Peter Høngaard.

Studier på asiater


I første omgang er det et myndighedskrav.

»Det gælder både i USA og i Europa, men især i Japan og Kina, som kræver specifikke studier på asiater for at vise, det medicinen virker i deres befolkningsgruppe og ikke har for store bivirkninger,« siger aktieanalytiker Tim Race fra Deutsche Bank.

Men det er også informationer, medicinindustrien kan bruge.

»Det fortæller os meget om sygdommen, og det kan også gøre, at vi kan målrette behandlingen bedre mod de grupper, der reagerer bedst,« siger Peter Høngaard.

Rige og fattige


Det kunne friste medicinindustrien til i at fokusere skarpt på at lave medicin til rige befolkningsgruppe og glemme et kontinent som Afrika. Men det gør industrien allerede, påpeger professor Ulrik Gether fra Københavns Universitet. Der bliver skudt betydeligt flere forskningsmidler i fedme og kræft, end der gør i malaria og andre tropesygdomme.

»Jeg synes ikke umiddelbart det er problematisk at målrette medicin til bestemte etniske grupper. Det er jo ikke et spørgsmål om at nedgøre en gruppe mennesker, men om at finde en gruppe, medicinen virker godt på,« siger Ulrik Gether.

..

BRANCHENYT
Læs også