Tvekamp om IMF-chefpost

kandidaterne: Flere af de største udviklingslande har under hånden støttet den franske finansminister som ny chef for IMF. Augustin Carstens, der er Lagardes stærkeste og antageligt eneste rival, kæmper videre.

Savannah

Kapløbet om at blive ny chef for Den Internationale Valutafond, IMF, har udviklet sig til en tvekamp mellem den franske finansminister Christine Lagarde og den mexicanske centralbankchef Augustin Carstens med den erfarne franske økonom som stadigt klarere favorit.

Lagardes rundrejse til en række af de nye økonomiske sværvægtere med Brasilien, Indien og Kina i spidsen synes at have været en så stor succes, så de tre lande vil stille sig bag hende, når afgørelsen ved månedens udgang træffes af IMF's bestyrelse.

Det sker til trods for, at alle tre sammen med Rusland og Sydafrika i den såkaldte Bric gruppe tidligere udtrykte deres utilfredshed med, hvad de betegnede som den forældede uskrevne regel om, at Valutafonden skal ledes af en europærer.

De nye økonomier har imidlertid ikke kunnet finde sammen om en alternativ kandidat. Ingen af dem har således officielt støttet Carstens, der indtil nu kun kan regne med at samle meget få stemmer fra sit eget land og enkelte mindre sydamerikanske lande.

En finansiel toppost


Efter besøg i New Delhi og i Beijing udtrykte Lagarde voksende optimisme, skønt værterne i begge lande undlod officielle erklæringer om deres holdning. Under hånden skal ikke kun Kina, men også Rusland, Indien og Brasilien dog have indrømmet, at Lagarde har de bedste muligheder for at øge deres indflydelse i organisationen, som har haft 10 europæiske topchefer siden dens stiftelse i 1947.

Der henvises til, at flere af de nye økonomier ikke har afvist en ny europæisk direktør, men blot har krævet, at udnævnelsen skal være resultatet af en åben proces, der sikrer, at den bedst kvalificerede får en af de mest indflydelsesrige poster i den finansielle verden. IMF har således allerede udlånt omkring 100 mia. dollars til Grækenland, Irland og Portugal.

Augustin Carstens, der er Lagardes stærkeste og antageligt eneste rival, når nomineringsfristen udløber i dag fredag, agter også at besøge en række store udviklingslande. Han indrømmer, at han indtil nu mangler den nødvendige opbakning, men fastholder, at det er værd at kæmpe for posten ved hovedkontoret i Washington.

Lagarde har ført en energisk kampagne, der synes at give resultater. Hun har ikke kun holdt møder med regeringschefer, finansministre og centralbankdirektører, men også over internettet givet et referat af møderne og lovet at sikre udviklingslandene i fonden øget indflydelse.

Hvis Indien og Kina vælger at støtte Lagarde, sker det ud fra en forventning om, at hun har de bedste muligheder for at overtale europæiske lande til at afgive en del af deres indflydelse. Det ses også som en mulighed, at udviklingslandene får den vigtige post som vicedirektør.

Muligvis kinesisk leder


Amerikaneren John Lipsky, der står for den daglige ledelse, efter at Dominique Strauss-Kahn blev anholdt og anklaget for seksuelle overgreb på en stuepige i New York, havde inden da meddelt, at han træder tilbage i løbet af sommeren. Den kinesiske topøkonom Zhu Min er en mulig efterfølger på denne post.

Under møderne i Beijing gjorde Lagarde opmærksom på, at Kinas indflydelse de senere år er blevet øget markant. I 2008 havde landet 4 pct. af stemmerne i bestyrelsen. I dag er andelen næsten 6,5 pct. og den vil kunne øges i takt med landets økonomiske vækst. Kun USA, Japan, Tyskland, Frankrig og Storbritannien har flere stemmer.

For Lagarde er det afgørende, at hun har enstemmig opbakning fra den europæiske gruppe. Den reelle afgørelse ligger hos USA med 17 pct. af stemmerne. Alt tyder på at finansminister Timothy Geithner vil støtte sin franske kollega.

Det sker ikke kun, fordi han betragter den engelsktalende Lagarde som yderst kvalificeret og som det rigtige valg i den nuværende situation, der domineres af den græske gældskrise og frygten for, at den breder sig til større euro-lande, men også fordi han på den måde kan sikre, at USA beholder posten som chef for IMF's søsterorganisation. Verdensbanken ledes i dag af Robert Zoellick, hvis mandat kommer op til fornyelse næste år.

Med 48 pct. af stemmerne er USA og Europa altdominerende, men for Christine Lagarde vil det ikke kun være en personlig triumf, hvis hun også støttes af de største udviklingslande. Det vil også styrke hende som chef for en organisation, der fik højere profil under Strauss-Kahn, men nu har brug for hurtig og gennemgribende fornyelse.

..

BRANCHENYT
Læs også