Planer om danske gigantlandbrug

Opkøb: I dag er det største gods i Danmark på 3.000 hektar. Nykredit har nu analyseret muligheden for at samle helt op til 167.000 hektar i et selskab ejet af danske pensionskasser.

Pensionsselskaberne kan i fremtiden komme til at eje en betydelig del af den danske landbrugsjord.

Alene eller i alliance med realkreditinstitutter kan pensionsselskaberne opkøbe store landbrugsarealer, som kan udlejes til landmænd på lange kontrakter.

Disse muligheder skitseres nu af Nykredit, der har et udlån til dansk landbrug på 101 mia. kr. og dermed er erhvervets største långiver.

I analysen ”Solvency II investering i landbrug” gennemgår Nykredits økonomer mulighederne for at inddrage pensionsselskaberne som investorer i dansk landbrug. Det fremgår af analysen, at der vil være tale om investeringer på et niveau, som aldrig tidligere er set i dansk landbrug. Overordnet gennemgås to mulige scenarier, som begge vil lede til etableringen af det største landbrugsselskab nogensinde på dansk grund.

I det ene scenarie investerer pensionsselskaberne alene 10 mia. kr. i et køb af 67.000 hektar landbrugsjord.

I det andet scenarie geares denne investering med 60 pct. realkreditbelåning, hvorefter selskabet køber 167.000 hektar for i alt 25 mia. kr.

Den største eksisterende landbrugsbedrift i Danmark er på omkring 3.000 hektar, og det samlede danske landbrugsareal er 2,6 mio. hektar.

»Vores vurdering er, at der skal være tale om meget store arealer, hvis det skal være interessant for pensionsselskaberne,« siger Poul Erik Jørgensen, vicedirektør i Nykredit.

Professor: Opgiv selveje


Professor Anders Grosen, Aarhus Universitet, har læst Nykredit-analysen og konkluderer:

»Det er samfundsmæssigt fornuftigt at trække dansk landbrug i den retning. Bedrifterne er blevet så store og kapitalkravene så høje, at landmændene i et eller andet omfang må opgive selvejet. Jeg tror, at der går hul på bylden, hvis det lykkes at etablere bare et par store brug, hvor pensionsselskaber ejer jorden.«

I Nykredit er man klar til at deltage i processen.

»Hvis store arealer skal opkøbes og efterfølgende bortforpagtes, fordrer det, at man inddrager nogle med indgående kendskab til landbrug og værdisætning af landbrug. Det kunne være Nykredit,« siger Poul Erik Jørgensen.

Lange kontrakter


Det betegnes som urealistisk at involvere pensionsselskaberne i selve driften af landbrugsjorden. I Nykredits scenarier køber pensionsselskaberne jorden og bortforpagter den efterfølgende til landmænd på lange kontrakter. En sådan struktur vil skabe interessante muligheder for både pensionsselskaber og landmænd, vurderer Nykredit.

»Det vil efterlade bedrifterne med en langt mindre gæld. Efter frasalg af jorden vil bedrifterne stå tilbage med hele den animalske produktion - svin, mælk etc. - som skaber et stort cash flow og fornuftige muligheder for driftsindtjening. Landmændene på disse bedrifter kan forpagte jorden fra pensionsselskabet på lange kontrakter og dermed fortsat have sikkerhed for foderforsyningen og vished for at kunne komme af med gyllen. Når jorden er frasolgt, vil bedrifterne desuden få en størrelse og en pris, som er nemmere for unge landmænd at håndtere,« påpeger Poul Erik Jørgensen.

I løbet af det seneste årti er de danske landbrugsbedrifter blevet så store og jordpriserne så høje, at det i dag er særdeles vanskeligt for unge landmænd at komme ind i erhvervet. Samtidig er en stor del af de nuværende landmænd fanget i dyb økonomisk krise. På Videncentret for Landbrug påpeger direktør Hans Peter Bay, at de seneste års økonomiske krise har gjort det dyrt og vanskeligt for mange landmænd at låne penge.

»Vi har brug for alternative finansieringskilder. Nykredits tanke om at lade pensionsselskaberne eje en del af jorden er afgjort interessant.«

Opgør med traditioner


Et sådant finansielt systemskifte fordrer dog et opgør med stærke traditioner.

»Selvejet - princippet om, at hver landmand ejer sin egen jord - betyder stadig utroligt meget for de fleste landmænd. Det er en livsstil og en følelse, javel, men det er hjerteblod, og princippet har også økonomisk betydning. Historisk har landmændene ofte arbejdet hårdt og haft en stram økonomi livet igennem. Til gengæld har de haft udsigt til at kunne sælge gården og gå på pension med en fornuftig konjunkturgevinst (prisstigning på jorden, red.). Hvis man fjerner denne gulerod, skal den erstattes af en højere løbende driftsindtjening,« siger Hans Peter Bay.

Han vurderer dog, at mange - især yngre - landmænd vil være indstillet på at lade eksempelvis pensionsselskaber eje jorden.

»Nye generationer af landmænd er nok mere åbne for at gøre tingene på den måde. Det vil sikre, at de unge landmænd kommer i gang med en lavere gæld og får bedre muligheder for at skabe en solid driftsindtjening. I lande som Storbritannien forpagter landmænd jord på kontrakter med op til 99 års varighed. Hvis forpagtningsafgiften samtidig reguleres afhængig af kornprisen, begynder det at ligne en attraktiv mulighed,« mener Hans Peter Bay.

Hidtil har Nykredit lagt stor vægt på, at landmændene selv ejer jorden.

»Det gør vi stadig, men viser det sig, at tingene kan gøres på en anden måde i fremtiden, vil vi være åbne for at justere vores kreditpolitik,« understreger Poul Erik Jørgensen.

BRANCHENYT
Læs også