Græsk krise skaber børspanik

Ny låneaftale afhænger nu af, at den omdannede græske regering overlever en tillidsafstemning på søndag.

Frygten for en græsk statsbankerot udløste torsdag et brandudsalg på mange af verdens aktiebørser. Herhjemme oplevede C20-indekset det største fald i trekvart år.

Risikoen for en græsk kollaps har eksisteret længe, men det skræmmer investorerne, at situationen har eskaleret til en politisk krise.

Inden for det seneste døgn har adskillige medlemmer af det regerende socialistparti, PASOK, udtrykt mistillid til premierminister George Papandreou, der i går reagerede med en regeringsomdannelse og kravet om en tillidsafstemning i parlamentet i Athen, der formentlig vil finde sted på søndag.

Papandreou er ikke kun under pres fra egne rækker, men også voksende folkelig vrede, der både er kommet til udtryk gennem demonstrationer, strejker og hastig faldende tilslutning til PASOK i meningsmålingerne. Hårdest er kritikken mod finansminister George Papaconstantinou, som mange kræver afsat. Udfordringen for premierminister Papandreou er imidlertid, at få har lyst til at påtage sig den udskældte post, og endnu færre har kvalifikationerne til at beklæde den.

Den politiske krise i Grækenland er ikke overraskende al den stund, at de to øvrige ”kunder” i EU's Redningsfond, Irland og Portugal, begge har måttet igennem parlamentsvalg og regeringsskifte som en direkte konsekvens af statsgældskrisen og modstanden mod de krævede økonomiske reformer og andre krisetiltag.

IMF giver sig


Selv om Den Internationale Valutafond (IMF) og EU-Kommissionen i går nåede til principiel enighed om, at den næste lånetranche på 12 mia. euro kan blive overført til statsgældskontoret i Athen omkring månedsskiftet, hvilket sikrer den græske stats betalinger i endnu en periode. IMF har ellers stået stejlt på først at ville udbetale sin andel på 3,3 mia. euro, når parlamentet i Athen har vedtaget nye krisetiltag og EU-landene har stablet en ny redningspakke på benene til grækerne, men ifølge EU's økonomikommissær Olli Rehn modsætter IMF sig ikke længere, at lånetranchen udbetales for at undgå kaos.

»Vi forventer, at aftalen med IMF kan formaliseres i forbindelse med et finansministermøde på søndag i Luxembourg. Med aftalen håber vi at have afværget en græsk statsbankerot,« siger Olli Rehn.

Han understreger dog, at aftalen afhænger af Grækenland.

»Vi forventer, at det græske parlament inden udgangen af juni vil vedtage det aftalte økonomiske reformprogram. Alle politiske kræfter har et ansvar for at undgå en statsbankerot, der vil få katastrofale følger for Grækenland,« betoner Olli Rehn.

I praksis er situationen, at EU's finansministre på søndagens møde kan blive tvunget til at afvente tillidsafstemningen i Athen. Hvis premierminister Papandreou ikke kan mønstre et flertal til at bære det aftalte reformprogram igennem parlamentet i Athen, ventes han at måtte udskrive valg, og det kan få en række allerede skeptiske EU-lande til at afslå yderligere hjælp.

Strid om privatiseringer


Det centrale element i reformprogrammet er salg af statslige aktiver for 50 mia. euro, men netop det krav er mange PASOK-medlemmer modstandere af.

Situationens alvor understreges af, at antallet af arbejdsløse i Grækenland i årets første kvartal nåede op på 792.601 eller 15,9 pct. af arbejdsstyrken. Det er en kraftig stigning i forhold til en arbejdsløshed på 14,2 pct. i 4. kvartal af 2010 og i særdeleshed i forhold til de 11,7 pct., der blev registreret i 1. kvartal 2010.

De mere detaljerede data viser, at næsten halvdelen har været arbejdsløse i et år eller længere. Arbejdsløsheden blandt mænd var 13,3 pct., mens den for kvinder var 19,5 pct. For unge i aldersgruppen 15-29 år var arbejdsløsheden 30,9 pct. Den højest registrerede ledighed finder man på ferieøerne Mykenes og Santorini med 24,3 pct.

BRANCHENYT
Læs også