Kølige lår under laptop'en

Logitechs Touch Lapdesk N600 beskytter mod varme computere.

Alle, der har arbejdet mobilt med en bærbar pc på skødet kender problemet: Computeren bliver meget varm, og det kan være ganske smerteligt at sidde med den i længere tid.

Det problem afhjælper Logitechs nye Touch Lapdesk N600.

Det er et isolerende underlag, der er opbygget i flere lag, så det beskytter brugerens skød og lår mod computerens kraftige varmeudledning.

Men Touch Lapdesk er mere end blot et isolerende underlag til den bærbare. Der er også indbygget en stor finger-følsom touchpad på hele fem tommer, som man kan navigere på pc'en med ligesom med en mus. Så slipper man for den lille indbyggede pegeplade på den bærbare.

Logitechs Touch Lapdesk N600 er på vej ud i de danske butikker i denne måned, hvor den vil blive udstyret med et prisskilt på 549 kr. inkl. moms.

BRANCHENYT
Læs også