It-gigant i opgør med Skat

Konflikten i it-koncernen CSC har påført Skat betydelige ekstraomkostninger. Bl.a. har flere end 150.000 danskere uden grund fået tilsendt nye selvangivelser.

Den langvarige arbejdskonflikt hos CSC-koncernen resulterer nu i et økonomisk opgør mellem it-giganten og Skat.

CSC er hovedleverandør af en lang række serviceområder til Skat, og den fem måneder lange konflikt har ifølge Skats it-direktør Preben Bialas påført Skat betydelige ekstraomkostninger.

Senest har flere end 150.000 skatteborgere modtaget endnu en selvangivelse i papirformat til trods for, at de allerede har indsendt deres selvangivelser via nettet.

Ifølge specialkonsulent hos Skat Henrik Hoffmann skyldes fadæsen, at Skat på grund af CSC-konflikten ikke tids nok har kunnet registrere allerede indsendte selvangivelser.

»Vi ville ikke sende papirudgaver af selvangivelser ud til skatteborgere, der allerede havde opgjort deres selvangivelser i perioden fra marts til 1. maj,« siger Henrik Hoffmann.

»Men på grund af konflikten kunne vi først den 19. juni få en opgørelse over disse omkring 150.000 skatteborgere, og det er brandærgerligt,« siger Henrik Hoffmann.

Problemer med Tastselv

..

BRANCHENYT
Læs også