It-brugere dumper på deres kodeord

Næsten alle it-brugere anvender for dårlige passwords, viser en analyse efter store hackerangreb mod bl.a. Sony.

Den almindelige it-bruger er ikke opfindsom nok med sine passwords til de forskellige tjenester på nettet. Det står klart efter en analyse af de mange netbrugere, der er blevet hacket for nylig hos blandt andet Sonys Playstation-univers.

Den danske sikkerhedsvirksomhed Digicure har analyseret i alt 128.000 hackede netprofiler for at se, om passwords var gode nok. Af dette store tal opfyldte kun 30 de anbefalede krav til et password. Det svarer til 0,02 pct.

»Desværre bruger rigtigt mange alt for simple kodeord,« siger Jesper Helbrandt, adm. direktør i Digicure.

Over 1 pct. af samtlige hackede brugere benyttede sig af kodeordet 123456, som en hackers computer formentlig kan finde relativt hurtigt.

Mere end 40 pct. af kodeordene bestod kun af små bogstaver, mens 35 pct. bestod af små bogstaver og tal.

12 tegn

..

BRANCHENYT
Læs også