Skidt uge for Danmarks image

Caroline Wozniacki røg ud af Wimbledon, og Fjordbank Mors kollapsede - en dårlig uge for Danmarks omdømme.

Som Danmarks internationale image var den forgangne uge var ikke god.

Landets tennishåb, Caroline Wozniacki, blev slået ud af Wimbledon, og endnu en dansk bank, den nyfusionerede Fjordbank Mors, kollapsede.

Caroline er ung, og selv om hun mest af alt minder om en faders implementering af en velforberedt og forudprogrammeret forretningsmodel, er der håb om, at hun med tiden udvikler en egen og mere charmerende identitet. I hvert fald er hun god til tennis - næppe verdens bedste trods sin placering på ranglisterne, men hun har forhåbentlig en lang karriere foran sig. Og, som Financial Times udtrykte det i forbindelse med, at Caroline optrådte i Lunch With The Financial Times, så kan det være, vi kommer til at elske hende.

Værre er det for den danske banksektor. Fjordbank Mors' kollaps var jo ikke ligefrem i ottendedels-finalen i nogen prestigefuld international turnering. Kollapset lagde sig i rækken af danske bankkrak, som på den internationale scene udstiller Danmark og især den danske banksektor som af meget dårlig kvalitet. Desværre er det nok ikke helt forkert, men der er dog også mere veldrevne banker, som af den årsag bliver straffet, når de skal rejse kapital, og i sidste ende går det ud over kunderne.

Den danske banksektor har ikke på samme måde som Caroline Wozniacki ungdommens energi. Dele af den har spillet fallit, og der er behov for en større oprydning. Bankdirektørerne i de mest truede banker kan ikke bare gå tilbage til træningslokalet og indøve nogle grundslag igen. Det er for sent, de dårlige kreditbøger står ikke til at redde, selv om der udfoldes store bestræbelser på at holde sandheden undertrykt ved at forhale nedskrivningsprocessen, i håb om at værdierne af ejendomme og andre sikkerheder igen vender tilbage.

Hvis man venter længe nok, skal ejendomspriserne jo nok komme op, men alligevel kan man frygte, at den danske banksektor i fælles forståelse dækker over, at situationen er værre, end den kommer til udtryk i de offentliggjorte regnskaber.

En anden sandhed, som undrer mig i mit stille sind, er den, at der tilsyneladende er en enighed om, at blot bankerne slår sig sammen, bliver det hele bedre. Det er noget, der taler til flere af de vækstorienterede lokalbanker og de store landsdækkende banker, som gerne vil udnytte situationen til at erobre markedsandele.

Det kan da også være, at der er for mange pengeinstitutter i Danmark, men banksektorens egentlige problem løses ikke alene med de begrænsede omkostningsbesparelser, som synergierne ved et antal fusioner kan bidrage med. Det aktuelle problem ligger et andet sted, nemlig i kreditbøgerne, og de følger jo med fra begge sider, når to banker slår sig sammen. Det er Fjordbank Mors et glimrende og helt aktuelt eksempel på.

Laver man blandet fars af fordærvet kalvekød og fordærvet svinekød, kan man ikke - selv med den bedste vilje - danne basis for en god frikadellefars, og blot den ene ingrediens er fordærvet, er sandsynligheden overvejende for, at man ødelægger hele måltidet. Men tilsyneladende har man i banksektoren en anden logik.

Det kan være, at der er behov for en konsolidering for at gøre den danske banksektor mere overskuelig, herunder for myndighederne at føre tilsyn med, men det egentlige problem kan man ikke fjerne derved.

Caroline Wozniacki skal nok komme tilbage, når hun har sundet sig lidt, men der er lang vej tilbage for den samlede danske banksektor, som både mangler at erkende problemets kerne og ungdommens energi og jernvilje til at bekæmpe dem.

Læs også