Skarp kritik af stigende varmepriser

Fjernvarmeværkernes bebudede prisstigninger på op til 15 pct. bygger på helt forkerte tal for gas, mener landets største naturgasleverandør.Værkerne siger, at gaspriserne er steget med 30 pct. på et halvt år. Naturgasselskabet siger, at priserne er faldet.

Fjernvarmeværkernes bebudede prisstigninger til efteråret på op til 15 pct. hviler på et uforståeligt grundlag, der ikke har bund i den reelle prisudvikling.

Det mener landets største leverandør af naturgas til boligejerne, HMN Gassalg, der beskylder værkerne for at bruge forkerte beregninger som grundlag for den bebudede himmelflugt i varmeregningerne.

Ifølge brancheorganisationen Dansk Fjernvarme skyldes de forventede prisstigninger, at prisen på naturgas siden årsskiftet er steget eksplosivt med 30 pct.

En række værker har allerede bebudet markante prisforhøjelser, og ifølge Dansk Fjernvarme må omkring 400.000 boligejere med fjernvarme se i øjnene, at det kommer til at koste dem op til 15 pct. mere at holde kulden fra døren den kommende vinter.

I alt 250 fjernvarmeværker kan komme ud for at måtte varsle prisstigninger, der for et gennemsnitligt hus på 130 kvm. bliver på op til 2.000 kr. årligt. Men adm. direktør for HMN Naturgas, Ole Albæk Pedersen, afviser, at det er prisen på naturgas, der kan være skyld i de stigende varmeregninger.

Uændrede priser i år


..

Læs også