Svensk kamp mod overfiskeri

Svenske miljøforkæmpere har presset supermarkedskæder til at fjerne en række torskeprodukter.Svenskerne forstår hurtigt advarslen om truslen mod torsk.

Mens danske forbrugere fortsat i pæn stil sætter tænderne i torsk, har det gennem de seneste år været helt anderledes på den anden side af Øresund. Svenskerne har i høj grad valgt at fravælge torsk på middagsbordet.

Baggrunden er især kampagner fra Greenpeace samt bogen ”Tyst Hav”, der udkom i 2007 skrevet af journalisten Isabella Lövin. Hun valgte i bogen at beskrive »jagten på den sidste spisefisk«, som hun beskrev det.

Temaet var bl.a. det efter hendes mening daværende overfiskeri af torsk i Østersøen - samt det politiske spil som indgår i forvaltningen af fiskebestande og erhvervet, der fanger dem.

Det lykkedes i høj grad for Isabella Lövin at få sat en dagsorden med bogen, der blev en bestseller og siden førte til, at hun blev valgt ind i Europa-Parlamentet.

Torsken som symbol


Her er hun i dag medlem af den grønne gruppe som førende fiskeripolitiker i Bruxelles blandt parlamentskollegerne.

»Torsken er for mig et symbol på den fejlslagne fiskeripolitik, da bestanden gennem en årrække har været truet. Det er tydeligt, at holdningen er helt anderledes i Danmark end i Sverige. Måske bunder det i, at Danmark er en stor fiskerination med helt andre traditioner,« siger Isabella Lövin.

Hun mener også, at forklaringen er, at Østersøen stort set kun byder på sild og torsk. Farvandet har derfor i generationer forsynet svenskerne med torsk.

»Når en sådan fiskeart bliver truet, bliver det let en national sag i Sverige. Torsken er som elgen en nationalspise. Mange svenskere mener, at vi har overfisket, og det må der reageres på,« siger Isabella Lövin.

Et hovedmål for miljøorganisationen Greenpeace er bæredygtigt fiskeri. Organisationen havde i 2007 held til at få svenske supermarkedskæder til at trække en række torskeprodukter og andre produkter fra truede fiskearter tilbage. I Danmark har det ifølge organisationen været sværere at få forbrugere og detailhandel med på lignende tiltag.

»Der er stor svensk kærlighed til Østersøen. Svenskerne reagerer mere resolut end danskerne og er mere korrekte end så mange andre - det gælder også politisk. Samtidig er der ikke så store erhvervsinteresser på spil i svensk fiskeri som her i landet,« siger Hanne Kærgaard Winter fra Greenpeace.

Forsigtig optimisme


Isabella Lövin erkender fra sit sæde i Europa-Parlamentet, at visse genopretningsplaner for torsken i EU har virket. Det gælder især den østlige del af Østersøen, hvor biologer melder, at bestanden er i klar fremgang.

»Men alle må nu være forsigtige. Også selv torsken er på vej frem i Østersøen, må der handles stabilt. I 1990'erne var torsken også på vej op i Østersøen, og da blev alle kvoter hævet. Den fremgang blev fisket op på få år. Samtidig er både Nordsøen og Kattegat stadig et problem for torsken,« mener Isabella Lövin.

Læs også