Den globale andedam

Globalisering: Dansk erhvervsliv har for længst erkendt, at det agerer inden for rammerne af globale forretningsbetingelser. Virksomhedernes evne til at klare sig internationalt har derfor betydning for alle danskere.

Vores unge mennesker har forstået det og rejser udenlands for at bo og arbejde som aldrig nogen sinde før - nogle af dem kommer endda ikke hjem igen.

Vores erhvervsliv har for længst taget konsekvensen af det og agerer i stigende grad som en del af det globale samfund. Og uanset, hvor meget nogle gerne vil stille åndelige grænsebomme op, er det vigtigt at erkende, at det erhvervsliv, som skaber samfundets velstand i dag, er en del af komplekse og globale forretningsbetingelser, som man ikke kan skærme sig af imod.

Det er derfor ikke overraskende, at erhvervslivets organisationer har været ude og markere, at det er væsentligt for dansk erhvervsliv, at Danmark ikke ses som et lukket, selvtilstrækkeligt land, som det ikke er interessant at handle med. Lad os se lidt nærmere på hvorfor.

Vi befinder os i dag i en situation, hvor gammeldags grænsedragninger inden for erhvervslivet ikke længere giver den store mening. En truende græsk statsbankerot vil have en stor og negativ indflydelse på den såkaldte danske finansielle sektor, og når en lokalbank på Mors går fallit, medfører det, at de danske bankers kreditvurdering og image falder markant. Ja, der kan endda stilles spørgsmål ved, om den politiske løsning, som de danske politikere har fundet, - bankpakkerne - er rimelig set i lyset af, hvad der sker i andre lande.

Så hvorfor egentlig tale om en ”dansk” finansiel sektor?

De danske banker og sparekasser er dybt afhængige af resten af verden allerede - herunder skal man ikke glemme betydningen af EU-lovgivning og så videre - og agerer allerede under hensyntagen til de globale forretningsbetingelser.

Noget tilsvarende kan siges om andre interessante sektorer - det være sig vindmøllebranchen, der om nogen er afhængig af globale forretningsbetingelser - resterne af telebranchen (tænk bare på Nokia-fyringerne i København for nylig), biotek, medicinal og endda traditionelle industri-virksomheder, som Grundfos og Danfoss, der begge allerede er globale i tanke og handling i dag.

Det er et erhvervsliv, som er dybt afhængigt af, at kunne rekruttere internationalt, blive taget seriøst af internationale forretningspartnere, og som gerne så, at Danmark som land blev taget seriøst som en del af verdenssamfundet. Der er tale om virksomheder og brancher, der for længst har erkendt, at de agerer inden for rammerne af globale forretningsbetingelser.

Os andre ganske almindelige mennesker er omvendt lige så afhængige af, at de nævnte virksomheder gør det godt. Erhvervslivet skaber værdi til Danmark, f.eks. ved at eksportere varer, tjenesteydelser, services og viden.

Og det er desværre sådan, at langt over 90 pct. af dansk eksport stammer fra langt under 10 pct. af virksomhederne.

Vi er derfor ekstremt følsomme overfor, at det går godt for de ret få danske virksomheder og brancher, som eksporterer. Og omvendt er mulighederne ved at få bare nogle få procent mere af erhvervslivet til at tage del i de globale forretningsbetingelser enorme for Danmark. Så lad os huske på, at vi er en del af en global verden og se mulighederne.

Dette gælder os alle sammen - når vi er på ferie i udlandet, når vi samarbejder med udlændinge, når vi indgår i dialog og fællesskab med de nye danskere og såmænd også vores politikere, når de signalerer, hvad Danmark er for et land over for omverdenen.

Læs også