Cheferne bliver mindre stressede

Siden 2002 er antallet af ledere med stress blevet halveret. Det findes der gode forklaringer på, men en arbejdsmarkedsforsker sår tvivl om tallene.

Der er ikke nødvendigvis tale om en forbigående tilstand, hvis chefen er begyndt at smile mere og bruge færre eder på arbejdet. Det behøver ikke at have noget at gøre med hverken sommerferien eller det faktum, at han slipper for at se en række medarbejdere de næste uger.

Nej, der bliver simpelthen bare længere mellem de stressede chefer i Danmark. Siden 2002 er antallet næsten halveret, viser en rundspørge blandt 3.040 private og offentlige chefer, som interesseorganisationen Lederne foretager hvert tredje år. I 2002 følte 42 pct. af de adspurgte f.eks., at det var psykisk belastende at være leder, i dag er det 24 pct.

Ledernes arbejdsmiljøchef, Lars Andersen, glæder sig over, at det er lykkedes at knække stresskurven.

»Jeg tror ikke, at lederjobbet er mindre krævende end tidligere, så det kan kun betyde, at cheferne er blevet bedre til at håndtere stress,« siger Lars Andersen og peger på, at mændene på de store kontorer er holdt op med at tro, at de kan og skal klare alt.

Legalt et tale om stress

..

Læs også