Magt-elite med hjerner

Ledelse: Kina hylder ikke de samme demokratiske principper, som vi gør i Danmark. Til gengæld kan kineserne være sikre på, at de skarpeste hjerner styrer landet.

Det danske demokrati er en mærkelig størrelse. Det er grundlæggende ganske sympatisk, at de, som sidder i Folketinget og forsøger at styre landet med love og regler, er ganske almindelige mennesker, som repræsenterer folket. Vi har dog bevaret vores dronning som overhoved for kongeriget, men ret beset er det vel Folketinget, som må siges at bestemme mest, selv om dronningen skal underskrive de demokratisk vedtagne love.

I Kina, som ikke hylder de samme demokratiske principper, men som i mange år har proklameret at være en folkerepublik, har man helt andre udvælgelsesprocesser til at bestemme, hvem som skal have det sidste ord at have sagt, når love og regler skal udformes. Selv om det ikke er demokratisk i samme forstand, som vi forstår vores politiske system, har man på én eller anden måde fået forklaret omverdenen, at magteliten sidder der for folket.

Jeg var for nylig sammen med en leder fra ét af vore store børsnoterede selskaber, der gennem sin karriere havde haft betydelig tilknytning til Fjernøsten og Kina. Hans meget interessante - og for mig lidt forskrækkende - synspunkt var, at Kinas magtelite i modsætning til den politiske elite i et typisk vestligt land rent fagligt var langt overlegen. Det er jo ganske naturligt, at kineserne har en milliardstor population at udvælge fagministre fra, og da man ikke står med støjen fra aktuelle og populistiske stemninger, når man skal udvælge, vil det være én blandt de absolut mest kompetente, som sidder for bordenden i de respektive fagministerier. Ikke nødvendigvis én, som repræsenterer folkets holdning, men én som ved, hvad der rent fagligt kan gennemføres, og hvordan man gør det.

Kina har lang tradition for planøkonomi, som med betonkommunismen i Rusland og Østeuropas sammenbrud ikke klinger godt hos nogen. Men det er alligevel interessant, at den kommende stormagt Kina, som vi givetvis vil komme til at mærke meget til de kommende årtier som en massiv magtfaktor både på den internationale politiske scene og på de internationale finansielle markeder, måske har været den afgørende faktor i forhindringen af, at den globale kreditkrise ikke endte i en større økonomisk recession, end tilfældet var.

Allerede lang tid før Lehman Brothers' kollaps, havde Kina iværksat massive stimulipakker, som forhindrede en total økonomisk opbremsning i verdens folkerigeste land. Det var der næppe mange af Kinas borgere, som forstod, men Vestens nationalbankchefer og finansministre kunne lade sig inspirere, og samlet set lykkedes det at undgå den umiddelbare økonomiske nedsmeltning.

Mange mener, at kineserne føre an i en hovedløs kreditlempelse, som har medvirket til ejendomsboblen og den globale kreditboble, men der er ingen tvivl om, at centralstyret i Kina er meget bevidste om, hvad det gør, og at der i modsætning til i Vesten sidder de absolut stærkeste hjerner for bordenden, når der skal træffes beslutninger.

Kina er et meget elitært samfund, og man kan vel modsætningsvist konstatere, at magteliten i eksempelvis Danmark ikke nødvendigvis udgøres af landets mest intelligente elite. Det skulle der i opbygningen af statsadministrationen være forsøgt kompenseret for, men eksempelvis den seneste sammenkædning mellem efterlønsreform og grænsekontrol er vel et godt eksempel på, at demokratiet har sine skavanker.

De politisk valgte er måske ikke så store ”tågehorn”, som de aktuelt fremstår over for befolkningen og det internationale samfund. Men vores system bærer præg af, at det på godt og ondt er ”den laveste fællesnævner”, som ofte er bestemmende for, hvordan vi fastsætter spillereglerne.

Personligt er jeg glad for ikke at leve i et ikke-demokratisk samfund, selv om man måske har en højere intelligenskvotiens i toppen at beslutningspyramiden. Men vi skal måske lige overveje, om ikke kinesernes model kommer til at dominere, når vi blot når nogle år videre.

Læs også