Flere virksomheder risikerer at få svære lånevilkår

Kreditklemme: Midtergruppen af relativt sunde virksomheder risikerer at blive stavnsbundet til banken og få ringere vilkår, advarer en Danske Bank-direktør. Nationalbanken oplyser nu for første gang, at bankerne i stigende grad inddeler kunderne i A- og B-hold.

Halvsunde virksomheder risikerer at ende i bankernes sorte bøger som problemkunder med ringe muligheder for at låne. Det kan ramme dansk økonomi negativt.

Sådan lyder det fra Danske Bank Danmarks adm.direktør, Tonny Thierry Andersen, der nu for første gang sammen med bankernes organisation, Finansrådet, advarer om, at en kreditklemme kan ramme dansk økonomi.

Dermed imødegår de nu Nationalbanken med Nils Bernstein i spidsen, der i sidste uge over for Morgenavisen Jyllands-Posten afviste, at det ødelæggende fænomen vil ramme Danmark.

»Der er ikke grundlag for at sige, at der er en kreditklemme i Danmark i dag, men der er risiko for, at der kommer en. Det kan blive konsekvensen af, at de internationale lånemarkeder har sat dansk bankvæsen på observationslisten. Det vil betyde lavere økonomisk vækst i Danmark, at en større gruppe af virksomheder ikke kan få lån i bankerne. Derved kan de ikke opbygge lagre og udvikle deres forretninger. Det er bestemt ikke det, som dansk økonomi har brug for i øjeblikket,« siger Tonny Thierry-Andersen.

Ifølge Danske Bank-direktøren er problemet, at nogle banker står over for at skulle nedbringe deres lån frem mod 2013, hvor statsgarantier i små og mellemstore banker for ca. 70 mia. kr. udløber. Det kan denne gruppe af banker ikke, som markedet ser ud nu. Derfor bliver de nødt til slanke deres balancer ved at nedbringe deres udlån.

Uattraktiv mellemgruppe

..

Læs også