Hov, bliver vi kreditvurderet?

Realkredittens forargelse over at blive nedvurderet af kreditvurderingsfirmaet Moody's lugter af mangel på selverkendelse snarere end berettiget harme over en hård dom.

Så er det slut med finanssektorens sidste beskyttede værksted.

Realkreditten vil næppe sætte pris på karakteristikken, men denne gren af finanssektoren har nu engang vænnet sig til et væsentligt tryggere liv end rock'n roll-kapitalisterne i bank- og forsikringsindustrien.

At sælge boliglån til danskerne er nogenlunde lige så svært som at afsætte øl på Roskilde Festival. At tabe store penge på manøvren har været tilsvarende vanskeligt.

Loven forbyder jo realkreditten at belåne mere end 80 pct. af murstenenes værdi, så boligpriserne kan i princippet tage imod gevaldige klø, inden realkredittens penge kommer i fare. Til gengæld har avancerne været til at tage at føle på.

Vel har boligboblen givet visse problemer. Den slags plejer realkreditten nu ikke at tage så nøje, for de gamle kreditforeningers formuer har altid været garant for et fortsat liv på finanssektorens solside...

Læs også