Obligationer: Europæisk finansuro bag markant kursfremgang

Det danske obligationsmarked lukkede mandag med kraftige kursstigninger for anden dag i træk, idet fornyet uro omkring de sydeuropæiske gældsbekymringerne fik investorerne til at søge ly i sikker havn. Der er nu stor fokus på et par begivenheder efter dansk lukketid, hvor der er møde i EU om gældskrisen, mens den amerikanske præsident Barack Obama skal mødes omkring budgetreduktioner for at mindske den amerikanske gæld.

Den toneangivende, danske statsobligation, 3 pct. 2021, lukkede mandag 1,42 point højere i kurs 100,98 med en effektiv rente på 2,88 pct.

Den amerikanske præsident Barack Obama mødtes natten til mandag dansk tid med både republikanske og demokratiske ledere for at finde en løsning på landets kæmpegæld, der kan ende med, at statskassen løber tør. Republikanerne afviste her en bredt sammensat spareplan til fire billioner dollar eller 4000 milliarder kroner og opfordrede til, at man i stedet fokuserer på en spareplan på knap det halve...

Læs også