9,50 kr. i gebyr - tak!

Nye kortgebyrregler er blevet en varm kartoffel for regeringen. Banker og virksomheder brokker sig højlydt.Imens er nedtællingen til nye regninger til danskerne i fuld gang.

Bankerne er rasende over nye gebyrregler for internationale betalingskort.

Så rasende, at de har vendt økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) ryggen.

Årsagen er, at regeringen med nye gebyrregler for anden gang spænder ben for et guldrandet gebyreventyr.

Første gang bankerne blev snydt på målstregen var i februar 2005, da folkelig opstand mod et nyt gebyr på Dankort-transaktioner på 0,50 kr. fik daværende økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) til at bryde en aftale indgået med bankerne i 2003.

Aftalen slog fast, at bankerne fra den 1. januar 2005 måtte opkræve 0,50 kr., når danskerne svingede det stadig mere populære plastikkort.

Alene i 2005 ville det have sikret bankerne omkring 300 mio. kr.

De penge kom aldrig. I stedet er bankerne havnet i en situation, hvor de årligt er tvunget til at betale halvdelen af driften af Dankortet svarende til en udgift på 600 mio. kr.

Som et plaster på såret blev bankerne lovet, at danskerne aldrig vil blive afkrævet gebyrer, når de bruger internationale betalingskort herhjemme.

Ved første øjekast lignede det et gratis løfte, da der var et begrænset antal betalingskort i omløb. Danskerne havde jo Dankortet.

Sådan er det ikke længere.

Efter at aftalen blev indgået, har bankerne sat turbo på udbredelsen af de internationale betalingskort, og i dag er der 2,8 mio. af slagsen i omløb i danske husholdninger svarende til omkring en fordobling siden 2005.

Til sammenligning er der 27 år efter Dankortets fødsel 4,2 mio. Dankort i omløb.

Modsat Dankortet er de 2,8 mio. betalingskort en sand guldgrube for bankerne.

Det er givetvis den altoverskyggende grund til, at bankerne fik kaffen galt i halsen, da Brian Mikkelsen i marts meddelte, at man ville bryde 2005-aftalen og tillade, at virksomheder og forretninger vælter gebyrbetalingen ved brug af kreditkort over på kunderne.

Ikke fordi man har lyst, men fordi EU-Kommissionen kræver, at Danmark retter op på seks års brud på EU-regler og stiller danske og udenlandske kortbrugere ens.

Stik imod regeringens løfte til bankerne vil de nye regler tillade, at gebyrregningen for brug af internationale kreditkort må væltes direkte over på forbrugerne.

Bankernes frygt er, at det kan få danskerne til at holde kreditkortet i lommen. Dermed går bankerne glip af gebyrindtægterne, og derfor jubler bankerne ikke.

Når detailhandlen heller ikke jubler ubetinget, skyldes det, at de nye gebyrregler betyder nye regninger.

Fremover skal forretninger betale fem-seks gange mere i indløsningsgebyr for danske kunder, der bruger debetkort i stil med Dankortet, og den regningen må ikke væltes over på kunderne.

Bruges et dansk debetkort til at betale 500 kr. i Føtex, ventes det, at gebyrregningen til supermarkedet løber op i 12,50 kr. mod i dag 2,00 kr.

Når udenlandske banker ikke jubler, hænger det sammen med, at udenlandske betalingskort skal konkurrere med Dankortet. En konkurrence, som ifølge kritikere skævvrides af, at danske banker ved lov er pålagt at betale halvdelen af regningen for at drive Dankortet.

At de nye gebyrregler rammer danske banker hårdt, understreges af, at bankerne har meddelt Brian Mikkelsen, at de opfatter den frivillige Dankortaftale fra 2005 for ophørt, ligesom de afviser at garantere for Dankortets udvikling og fremtid.

Historisk har Dankortet vist sig at være en varm kartoffel for politikere, fordi ændringer eller regninger hurtigt kan få danskerne - og dermed vælgerne - op i det røde felt.

Bankernes håb var givetvis, at man ved at spille Dankort-trumfen ville formå at få politikerne til at ændre på reglerne. Problemet er blot, at sagen langt fra er så ligetil.

EU-Kommissionen har nemlig ingen aktier i de hjemlige politiske kvaler. De vil blot sikre, at Danmark ikke forskelsbehandler på betalingskortmarkedet.

Løsningen for Brian Mikkelsen og forligspartierne kunne være et totalt forbud mod at overvælte kortgebyrer på danske og udenlandske kunder.

Den løsning bruger 18 af EU's 27 medlemslande allerede, og løsningen ville stille Kommissionen tilfreds og gøre udenlandske banker glade.

Problemet er blot, at løsningen vil gøre virksomheder og forretninger eddikesure, fordi de i værste fald vil stå over for en regning i milliardklassen uden mulighed for at sende regningen videre.

Samtidig vil det heller ikke være en saliggørende løsning for forbrugerne, mener Forbrugerrådet.

I første omgang vil forbrugerne ikke mærke nogen forskel, da såvel Dankortet som andre betalingskort vil være stillet lige.

På længere sigt frygter forbrugernes talerør imidlertid, at løsningen risikerer at tage livet af det for forbrugerne billige Dankort, fordi de internationale betalingskort lokker med en lang række på papiret gratis fordele med alt fra rejseforsikringer til gratis adgang til vip-rum i lufthavne.

Forligspartierne er øjensynligt enige i, at Dankortet vil tabe den kamp.

I hvert fald har de i stedet valgt en særlig dansk gebyrløsning, som slår ring om Dankortet, selv om det har ført til åben krig med udenlandske banker, danske banker, dele af detailhandlen og betyder, at forbrugerne fra den 1. oktober mange steder vil blive afkrævet penge for at betale for varerne.

Der står sagen i dag.

10.000 kroners spørgsmålet er, hvad der sker, når forretningerne åbner for gebyrsluserne og vælter kreditkortgebyrer på 2,0-2,5 pct. direkte over på de mere end 1,2 mio. danske forbrugere, der er vant til at bruge der internationale kreditkort gratis i danske butikker.

»Det bliver 375,50 kr. - og så lige 9,50 kr. i gebyr. Tak!«

BRANCHENYT
Læs også