Skjulte milliardindtægter i forsikringsbranchen

Forbrugerne får ingen glæde af, at forsikringsselskaberne siden den 1. juli har fået gedigne besparelser i form af honorarer til uvildig rådgivning og service, mener forsikringsmæglerne. Men selskaberne mener blot, at der er tale om »ændrede omkostningsstrukturer«, som de ikke har pligt til at fortælle kunderne om.

Samtidig med, at forsikringsselskaberne tynges af milliardskader efter sommerens massive skybrud, giver en ny lov dem mulighed for skjulte indtægter i milliard-klassen.

Siden den 1. juli har det været forbudt for forsikringsmæglerne at få udbetalt deres honorarer for deres uvildige service og rådgivning direkte fra forsikringsselskaberne, der hidtil blot har lagt provisionerne oven i forsikringspræmierne.

Nu er kunderne ifølge den nye lov tvunget til at købe sådanne ydelser direkte hos mæglerne.

Men i stedet for at nedsætte præmierne med tilsvarende beløb, stopper forsikringsselskabernes selv pengene i lommen, mener forsikringsmæglerne, der dermed puster til en årelang ulmende konflikt mellem mæglere og forsikringsselskaber.

Ifølge Forsikringsmæglerforeningen har alene skadesforsikringsselskaberne hidtil betalt 2,5 mia. kr. om året for det arbejde. Dertil kommer ifølge foreningens formand, Søren Lindbo, honorarer i mindst samme størrelsesorden hos pensionsselskaberne.

Uændret præmie

..

BRANCHENYT
Læs også