En vild dag i italiensk kaos

En panisk tirsdag endte relativt roligt, men nerverne sidder uden på tøjet på de finansielle markeder. Alle venter først og fremmest på politisk handling - fra Italien og fra EU.

En myldretidsmorgen i centrum af Rom kunne ikke have skabt større kaos end det, der prægede de finansielle markeder tirsdag morgen.

Analytikerne måtte have alle regneark og kalendere i brug for at finde ud af, hvornår euroen havde været så meget under pres, hvornår de italienske renter havde været presset så højt op, og hvornår aktierne over en bred kam havde nået de niveauer.

Ikke at der var sket så meget nyt siden mandag eftermiddag - det var faktisk det, der var galt.

»Mange havde ventet nogle skarpere reaktioner fra de europæiske finansministre fra mødet mandag aften, men de kom ikke. Så begyndte investorerne at sælge alt, hvad de havde af risiko, og søge mod sikre havne. Det gav nogle voldsomme udsving,« siger Lars Tranberg Rasmussen, senioranalytiker i Danske Bank.

De førende europæiske aktieindeks lå tirsdag aften til at falde omkring 1 pct., hvilket var billigt sluppet i forhold til de indledende dyk på flere procentpoint.

Også renterne reagerede kraftigt - de italienske og spanske ved at stige kraftigt fra morgenstunden, mens den tyske og den danske rente dykkede, fordi investorerne flygtede i sikkerhed.

Men i løbet af dagen stilnede det af, især efter politiske meldinger, og det er også dem, markedet meget gerne vil have flere af i de kommende dage.

Stramt budget klar

..

BRANCHENYT
Læs også