Små rentestigninger

De danske obligationskurser sluttede onsdag med moderate kursfald og rentestigninger. Den amerikanske centralbankchef, Ben Bernanke, var i fokus, da han åbnede for yderligere stimulering af økonomien, hvis behovet opstår.

Den toneangivende, danske statsobligation, 3 pct. 2021, lukkede 0,29 point lavere i kurs 99,99 med en effektiv rente på 3,00 pct.

Ben Bernanke er klar til yderligere stimulering af økonomien, hvis behovet opstår. Det fortalte centralbankchefen onsdag til Senatets bankkomité. Specielt det svage arbejdsmarked i USA vækker bekymring hos Fed-chefen oven på dårlige tal for maj og juni, hvor sidstnævnte kun leverede en vækst på 18.000 jobs mod ventet over 100.000.

»Muligheden eksisterer fortsat for, at den seneste økonomiske svækkelse viser sig mere langvarig end ventet, og at deflationsrisiciene vender tilbage, hvilket indebærer behov for yderligere støtte. Fed er fortsat parat til svare, hvis den økonomiske udvikling viser, at en pengepolitisk justering er på sin plads.«

Bernanke venter dog fortsat økonomisk fremdrift i 2. halvår, men at de rekordlave amerikanske renter vil fortsatte i en lang periode.

De gældstyngede europæiske lande er fortsat i fokus med øget bekymringer, efter at Moodys tirsdag aften sænkede sin kreditvurdering af Irlands gæld til Ba1 fra Baa3. Dermed falder ratingen under kategorien junk mod tidligere Investment Grade.

Kreditvurderingsbureauet Fitch vender tommelen opad for de italienske sparemål. Det skrev TDN Finans. Hvis Italien godkender det kommende budget, der indeholder spareplaner for 40 mia. euro, vil det give en stabiliseret kreditprofil og konsistent med en rating på AA-. Italien har i de seneste dage været gennem markedets vridemaskine pga. frygt for den store gæld og landets budgetunderskud.

Læs også