Island tager opgør om kvoter

Mens EU er på vej med en stor omlægning, som skal slippe milliarder løs i fiskeriet, går Island den modsatte vej. Politikere i Reykjavik ønsker at fravriste få storfiskere deres tildelte kvoter.

Erlingur Sveinn Haraldsson og Örn Snævar Sveinsson har skabt krisestemning i dele af det islandske erhverv. De to fiskere har nemlig klaget officielt til FN's komité for menneskerettigheder over, at fiskekvoterne i landet for år siden blev gjort individuelle - præcis, som det er sket i Danmark, og som EU-Kommissionen vil kopiere i resten af EU.

Resultatet er, at få fartøjsejere i dag råder over en stor del af fiskerettighederne og har magten over erhvervet, der fortsat har stor betydning for Island. Ikke mindst efter det økonomiske sammenbrud, som ramte vulkanlandet og betød kaos i den finansielle sektor.

Netop rettighederne til fiskeriet er også et varmt emne for forhandlinger i det islandske parlament, Altinget. Et flertal af politikerne lægger op til et opgør med det nuværende system. Det fortæller næstformanden i altingets fiskeriudvalg, Olina Thorvardardottir. Hun forklarer om baggrunden for, at der ønskes en ændring:

»Det islandske kvotesystem har i årtier været årsag til uenighed og hård debat. Kvoterne blev i første omgang tilbage i 1983 uddelt gratis til rederne, og efter 1991 blev de handlet. Mange lokalsamfund mistede alle sine kvoter, og det gav alvorlige konsekvenser for erhvervslivet, affolkning af bygder og arbejdsløshed,« siger Olina Thorvardottir.

De 10 største fartøjsejere i Island ejer i dag over halvdelen af fiskekvoterne. Deres brancheorganisation er derfor meget optaget af de aktuelle forhandlinger og bekymret for fremtiden.

Kommunikationschef Sigurdur Sveinn Sverrisson i fartøjsejernes bracheorganisation, Landssamband Islenskra Útvegsmanna, kalder det direkte for »politisk sabotage«, hvis kvoterne fratages de nuværende ejere.

Effektivt fiskeri

..

Læs også