Skat jagter camping- og bådforhandlere

Moms: Landets camping- og bådforhandlere føler, at Skat jagter dem med usædvanligt hårdhændede metoder. Skat forsøger at inddrive op imod 340 mio. kr. i moms, og det kan lukke store dele af de to brancher.

Aggressive skattemyndigheder er i gang med at lukke to brancher og stemple de erhvervsdrivende som banditter, der snyder med momsen.

Sådan er oplevelsen i camping- og bådbranchen, efter at Skat har indledt et storstilet og landsdækkende projekt med at inddrive moms fra forhandlere, som har solgt både og campingvogne til danskere, der selv er kørt over grænsen for at hente deres nyindkøb. På den måde er kunderne sluppet med den tyske moms på 19 pct. i stedet for den danske på 25 pct.

»Det er ikke ufornuftigt at sætte en stopper for Tysklands-handlerne. Men måden, som Skat håndterer sagerne på, er dybt problematisk. Reelt ændrer man praksis med tilbagevirkende kraft,« siger skatteadvokat Torben Bagge, som er partner i Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen, og som varetager mange forhandleres interesser.

I Folketinget fastslog daværende skatteminister Kristian Jensen (V) i 2005, at virksomhederne havde styr på tingene:

»Told & Skat, som kontrollerer disse virksomheder, er endnu ikke stødt på uregelmæssigheder og har det generelle indtryk, at virksomhederne har sat sig godt ind i reglerne og også efterlever dem,« skrev han i et svar til Folketingets Skatteudvalg.

Året efter - i juni 2006 - blåstemplede Skatterådet endegyldigt Tysklands-modellen. Skatterådet, som er landets øverste administrative ligningsmyndighed, fastslog, at hvis ni punkter blev overholdt, var der ingen problemer i, at kunderne hentede deres købte campingvogne og både i Tyskland og betalte tysk moms. Efterfølgende skrev Skat i november 2006 til campingbranchen, at formålet med de ni punkter var »at opstille en ”hvid boks”, så virksomhederne ikke risikerer at blive opkrævet dansk moms, hvis de arbejder inden for disse retningslinjer«.

Standard i branchen

..

Læs også