Niels Thygesen: EU må enes

Professor Niels Thygesen mener, at det er på tide, at de europæiske politikere giver de finansielle markeder klarere retningslinjer.Ellers kan eurokrisen eskalere, og i sidste ende kan det blive en trussel mod euroen som sådan.

De aktuelle økonomiske problemer i EU bør ikke føre til hverken kollaps eller dyb krise i eurozonen. Men det er en reel risiko, hvis ikke politikerne griber ind og beroliger markederne.

Det vurderer Niels Thygesen, en højt anerkendt økonomisk ekspert og en af fadderne til euroen, idet han var med til at skabe den oprindelige skitse til den økonomiske monetære union.

Hvordan tolker du de seneste dages voldsomme uro på finansmarkederne?

»Markederne har hele tiden været utålmodige mht. ministrenes måde at lave redningspakker til Grækenland. Den pakke, man nu diskuterer, skulle først være på plads efter sommeren, men markederne har evne til at bringe problemerne frem i tid. Omvendt skal politikerne også give indtryk af, at det ikke er alt for let. Men markederne presser meget på og reagerer ved at lægge voldsomt pres på Italien. Den kraftige reaktion ser ud til at have skræmt politikerne.«

Hvad skal Italien gøre?

»De er åbenbart i gang med at vedtage en omfattende pakke, som i forhold til deres underskud er ganske betydelig. Så må man håbe, at det kan holde gælden i ave. Det bekymrende på længere sigt er, at de har haft meget lav vækst i produktionen, og det er et problem, der gør det langsigtede gældsproblem alvorligt, fordi væksten så ikke følger med og nedbringer gældens relative størrelse.«

Hvad skal de europæiske politikere gøre?

»Jeg synes, at de skulle lave de ændringer, der har været diskuteret længe, nemlig at udvide beføjelserne til EU's finansielle stabilitetsfond, så den kan støtteopkøbe obligationer i markedet. De kan også fremskynde behandlingen af den græske plan. Hvis de lægger lidt mere vægt på succeshistorierne - Portugal, Grækenland og Irland udvikler sig faktisk i den rigtige retning - ville det hjælpe. Så er der den ubehagelige langstrakte diskussion, om de private investorer skal være med til at betale. Den diskussion ville nok ikke være så stor, hvis det andet faldt på plads.«

Hvor stor en trussel er dette mod euroen som sådan?

»Det er klart, at Italien er et problem af en helt anden størrelse end de tre andre lagt sammen. Hvis der virkelig kom krise, kunne man ikke forhandle pakker med dem, som man har gjort, så det er en trussel i den forstand. Men jeg kan heller ikke se, hvordan det skulle blive nødvendigt. Jeg tror ikke, at de stresstest, der kommer for de europæiske banker på fredag, giver anledning til yderligere bekymring; jeg ved det ikke, men det kan jeg ikke tro.«

Nogle mener, at denne krise beviser, at Danmark gør klogt i at blive uden for eurosamarbejdet. Er du enig?

»Nej, det ved jeg ikke, om man kan sige noget om. Det er rigtigt, at der ikke er det samme pres for at være med i redningsaktioner. Vi kan smyge os uden om og vælge og vrage mellem de redningsaktioner, som vi vil være med i. Vi har samtidig en meget høj rating, og lige nu tjener vi på krisen i form af en lav rente. Vores fastkurspolitik gør, at vi har været meget disciplinerede med økonomien, og det er en stor fordel nu. Men jeg tror, at det har nogle politiske omkostninger, at man ikke er med, nogle lande er nok skuffede.«

Hvordan tror du, det ender?

»Jeg tror, at det ender godt. Der er så megen opgang i ikke kun Tyskland, men også i Frankrig og Storbritannien, og Italien går heller ikke dårligere end ventet. Nordeuropa går også fint. Det er der ikke rokket ved.«

Læs også